Hjemmehjælp

Hvis du får behov for praktisk hjælp, personlig hjælp eller sygepleje kan du få det som borger i Holbæk Kommune.

I Holbæk kommune tager vi afsæt i dine ressourcer, ønsker og valg.

Indsatsen fra Holbæk Kommune præges af dialog, omsorg, forebyggelse, sundhedsfremme og generhvervelse af færdigheder. Indsatsen skal i samspil med dig skabe forudsætninger og rammer for at leve et godt liv med plads til udvikling og med respekt for dine individuelle ønsker og behov.

Der gives ensartet tilbud om muligheder for hjælp og støtte med videst mulig respekt for din blufærdighed, dine vaner og din levevis.

Formålet med hjemmehjælpen

  • At fremme dine muligheder for at blive selvhjulpen.
  • At lette den daglige tilværelse og eventuelt forbedre din livskvalitet.

 

Læs mere i kvalitetsstandard om personlig pleje og praktisk hjælp

Du skal kontakte visitionen, hvis du ønsker hjælp.

   

Hjemmepleje

Borgere som er bosiddende i Holbæk Kommune kan tildeles praktisk eller personlig hjælp og pleje.

Praktisk hjælp

Borgere kan tildeles praktisk hjælp til rengøring, indkøb og/eller tøjvask, hvis de ikke – eller kun med stor vanskelighed - kan varetage disse praktiske opgaver

Personlig hjælp og pleje

Borgere kan tildeles personlig hjælp og pleje, hvis de ikke – eller kun med stor vanskelighed - kan varetage deres personlige pleje. Borgerens situation vil danne grundlag for tildeling af hjælp og pleje, f.eks., hvis der er andre personer, der deltager i udførelsen af opgaverne.

Ved tildeling af hjælp og pleje har borgeren ansvar for at tage imod tilbud om træning, hjælpemidler og at samarbejde om eventuelle ændringer i boligindretningen.

Hjælpen tildeles som midlertidig eller varig hjælp.

Du kan læse mere i kvalitetsstandard

Brugertilfredshedsundersøgelse april 2015 

Sygepleje

Borgere tildeles sygepleje, hvis de – som hovedregel efter henvisning fra egen læge, hospital eller speciallæge – eller af visitator vurderes at have behov herfor og visiteres hertil.

For eksempel ved:

• Mange, akutte, sammensatte, sjældent forekommende, hyppigt skiftende eller uafklarede sygdoms- og sundhedsproblemer
• Kritiske faser i et sygdomsforløb
• Behov for formidling af faglig viden, herunder styrkelse af egenomsorg
• Behov for understøttelse af lægeordinerede undersøgelser og behandlinger

Ved tildeling af sygepleje har borgeren ansvar for at tage imod tilbud om træning og hjælpemidler samt at samarbejde om eventuelle ændringer i boligindretningen.

Du skal kontakte din egen læge for at blive henvist til hjemmesygeplejen.

 

Du kan læse mere i kvalitetsstandard.

 



Feedback

Sidst opdateret

10.01.2017

Ansvarlig redaktør

Susan Larsen

Kontakt visitationen

Visitation
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36


Telefontid mellem 08.00 - 09.30
E-mail: visitation@holb.dk

Åbningstider

Mandag- onsdag kl. 10.00 - 13.00

Torsdag kl. 10.00 - 17.30

Fredag kl. 10.00 - 13.00