Om dagtilbud i Holbæk Kommune

Læs mere om hvilke typer af dagtilbud der findes i Holbæk Kommune. Du kan f.eks. læse hvad et børnehus er og hvordan et dagplejehjem bliver godkendt

Dagtilbudsdistrikter

Holbæk Kommune er inddelt i 8 dagtilbudsdistrikter. Hvert distrikt er fordelt på 3 til 9 børnehuse inkl. dagplejen.

Når dit barn skal starte i et dagtilbud, er barnet automatisk sikret plads i det dagtilbudsdistrikt I bor i. Du kan ønske et bestemt børnehus i dagplejen eller et andet dagtilbudsdistrikt, men der er ingen garanti for at dit barn kan blive placeret der.

Alle dagtilbudsdistrikter har et tæt samarbejde med den skole der tilhører distriktet. Dette er for at sikre Holbæk Kommunes ønske med den nye Børne- og ungepolitik - nemlig at barnet bliver fulgt tæt lige fra sundhedsplejerske til job.

Se alle dagtilbudsdistrikterne

Læs Børne- og ungepolitkken

Børnehuse

Alle dagtilbudsdistrikter har forskellige afdelinger, kendt som børnehuse. Begrebet børnehuse dækker både over integrerede institutioner fra 0 - 6 år, børnehaver og vuggestuer.

Dagpleje

En dagplejer har op til fire børn i alderen 0-3 år, som bliver passet i dagplejerens eget hjem. Dagplejen har en åbningstid på 48 timer om ugen. Dagplejeren og deres hjem er godkendt og der føres jævnligt tilsyn med dette, så du kan være helt tryg ved at aflevere dit barn.

Læs mere om godkendelse af dagplejehjem

Godkendelse af private pasningsordninger  

I følge loven godkendes private pasningsordninger efter samme retningslinjer som den kommunale dagpleje – derfor er det dagplejereglerne der gælder også der.

 



Feedback

Sidst opdateret

25.05.2016

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen

Kontakt

Pladsanvisningen

Ring 72 36 36 36

telefontid: Man-fredag kl. 8.30 - 10.00

Mailadr: Pladsanvisning@holb.dk