Skolestart

Alle børn født i 2009 skal begynde i kommunens børnehaveklasse eller på anden måde følge undervisning fra august 2015. Du kan skrive dit barn op fra d. 1. oktober 2014 til d. 15. januar 2015.

Når dit barn skal starte i skole

Skoleindskrivning for børn, der er født i 2009, åbner op den 1. oktober 2014. Alle forældre med børn i skolestartsalderen vil desuden modtage en folder med posten.

Se folderen her

Klik her for at skrive dit barn op til skole

Fra 2013 blev det obligatorisk at anvende en række digitale selvbetjeningsløsninger, herunder skoleindskrivning. Det betyder konkret, at du skal bruge NemID for at kunne skrive dit barn op til skole.

Åbent hus op skolerne

Der er en række åbent-hus-arrangementer, hvor du kan komme ud og besøge skolerne i Holbæk Kommune.

Se datoerne for skolernes arrangementer 

Du kan læse mere om den enkelte skole på skolens hjemmeside.

Se Holbæk kommunes folkeskoler

Undervisningspligt

I Danmark har vi undervisningspligt. Det vil sige, at dit barn skal modtage undervisning. Undervisningen skal senest skal begynde i august det år dit barn fylder 6 år.

Dit barn skal tilbydes en plads på distriktsskolen.

Hvis man ikke ønsker distriktsskolen

Der er mulighed for at vælge en anden skole end distriktsskolen. I så fald skal du kontakte skolelederen på den skole, hvor du ønsker dit barn optaget. Det gælder både, hvis der er tale om privatskoler og folkeskoler i andre distrikter eller kommuner.
Dog skal du huske, at du stadig skal opskrive dit barn via linket øverst på siden.

Udskydning af skolestart

Hvis du ønsker, at dit barns skolestart skal udskydes i et år, skal du kontakte skolelederen på dit barns distriktsskole, der skal tage stilling til, om det kan lade sig gøre. Det skal være særlige forhold, der gør, at et barns skolestart udskydes.

Klik her for at læse mere om SFO

Feedback

Sidst opdateret

18.09.2014

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen

Husk SFO

Husk at tilmelde dit barn til SFO. Det sker ikke automatisk ved skolestart. 

 

Brug den digitale pladsanvisning.