Sprog og læsestrategi

Strategi for sprog - og læseudvikling sætter rammer og retning for de nye sprog- og læsekompetencer, som gør børn i stand til at opnå personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundet. Strategien er gældende for hele læring og trivsel.

Børns sprog og læsefærdigheder

Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler, har helt andre forudsætninger end deres forældre havde. De møder tale- og skriftsproget gennem mange typer medier; telefon, computer, tv, iPad, bøger osv. Læsning har ændret sig fra at være noget, der primært var knyttet sammen med bøger, til at foregå i mange sammenhænge og i mange typer af medier. Begrebet ”en tekst” er blevet kraftigt udvidet.

Børn skal kunne forstå, fortolke, skabe og bearbejde trykte og skriftlige materialer i forskellige kontekster, men også den digitale kommunikation. Derfor er der behov for en strategi for sprog - og læseudvikling, der omfatter mange forskellige typer tekster.

Udarbejdelsen af en strategi for sprog - og læseudvikling, er en del af ”Fremtidens Folkeskole”. Målet med ”Fremtidens Folkeskole” er at højne elevernes trivsel, styrke fagligheden og skabe gode rammer for inklusion og øge uddannelsesparatheden. En strategi for sprog - og læseudvikling skal have fokus på en sammenhængende indsats fra barnets tidlige leveår og helt indtil barnet forlader skolen. Derfor beskriver en strategi for sprog - og læseudvikling både tiltag fra 0 til 6 års alderen, hele skoleperioden, samt et afsnit om, hvordan de almene tilbud kan tilrettelægge deres pædagogiske praksis, så børn i sprog- og læsevanskeligheder kan inkluderes.

Du finder strategien ved at klikke på linket herunder: 

Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk 



Feedback

Sidst opdateret

24.10.2016

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen