Spring til indhold

Mød Michael - fra redder til SOSU

Michael kommer ind i SOSU-faget med en drøm om at være redder, men det gode arbejdsmiljø og de spændende udfordringer som SOSU gør, at han bliver i faget. Læs hans historie her.

Fra redder til hjælper

Som 20-årig havde Michael en drøm om at blive redder. Men uden erfaring, kan man ikke starte direkte på uddannelsen til redder. Og derfor så Michael hjælperuddannelsen som en indgang og startede på den tilbage i 2012.

Michael har gennem årene arbejdet som vikar i forskellige byer med forskellige borgere og vekslende opgaver. Han har været julevikar på et plejecenter, haft en mandeklub og er meget passioneret omkring sit arbejde. Nu er han i gang med assistentuddannelsen og er færdig til sommer.

”Det er så mega fedt at være sammen med de ældre. De har en masse historier, men man kan bare mærke, at der stadig er den der mande-hørm hos mændene. Man kan ikke lade vær med at falde for faget, og det gjorde jeg også ret hurtigt, da jeg startede på hjælper-uddannelsen”.

Det lå selvfølgelig også lidt i kortene, at Michael skulle uddannelse sig indenfor plejefaget. Hans mormor er nemlig sygeplejerske, mens farmor og bror er hjælpere. Så Michael var vant til at høre de gode historier og blive inspireret af dem. Måske var det en af grundene til, at Michael kom væk fra tanken om at blive redder og blev i SOSU-faget. Han fortæller:

”Gennem mine vikarjobs og de ting jeg lærte på hjælperuddannelsen, fik jeg øjnene op for de alvorlige ting, man kom ud for. Jeg har oplevet dødsfald, givet lungeredning og alt muligt. Og hvis jeg skulle stå med det til hverdag – det kunne jeg slet ikke forestille mig.”

At give og få

Det, der betyder meget for Michael, er især den taknemmelighed, han bliver mødt med i sit arbejde. Taknemmeligheden giver ham både mere energi og mere lyst til at udføre sit arbejde. Og det er en vigtig del af at arbejde med mennesker.  

”Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det. Men man får bare så meget igen. Man går aldrig fra arbejdet og tænker, ”ej, hvor var de bare utaknemmelige. Jeg har bare knoklet hele dagen uden at få en anerkendelse”, og det betyder utroligt meget. For så ser man frem til næste dag, hvor man kan høre flere historier om deres liv, lave aktiviteter med dem og passe på dem.”

At være mand i faget

”For mig betyder det utroligt meget at være mand i faget” siger Michael. ”Der er mange mandlige borgere, som jeg snakker med om ting, som de ikke ville kunne snakke med en kvinde om på samme måde. På den måde åbner de sig mere op overfor mig”.

De sidste par år er der sket en stigning i mænd, der søger ind på en SOSU-uddannelse. Men der er stadig kun 7 procent mænd på uddannelserne. I antal svarer det til 441 mænd og 5721 kvinder landet over. (FOAs nøgletal, januar 2019)

Michael er enig i, at der mangler flere mandlige hænder i SOSU-faget. Til det siger han:

”Spring nu bare ud i det! Jeg ved godt, at plejedelen skræmmer mange mænd væk, men det her handler om så meget mere end bare pleje. Der er mulighed for at lave aktiviteter med borgerne og tage dem ud. Og man lærer så meget af de borgere, man er sammen med. Det kan jo være alt fra direktøren til skraldemanden, hvor du hører om deres liv og får selvindsigt. Jeg suger alle deres råd og fortællinger til mig.”

Han fortsætter:

”Mange mænd er interesseret i at blive fysioterapeuter. Her er SOSU-uddannelsen også en vej ind, og hvem ved. Måske kommer du også ind i faget med andre planer og tanker, men bliver her, fordi det er så værdifuldt. Ligesom mig. Jeg havde engang en mandeklub med 25 borgere, hvor vi lavede aktiviteter sammen. Det var super fedt! Den mulighed er der også” siger han engageret og fortsætter:

”Og så er det virkelig let at være mand i faget. Man kommer nemt til tingene og der bliver passet godt på en” siger han og smiler.

Fremtidsplaner

Michaels plan var at blive redder, men den ændrede sig hurtigt, og her 7 år efter bliver hans fremtidsplaner ved med at ændre sig.

”Først ville jeg være redder, og så tænkte jeg, at jeg ville læse videre til sygeplejerske. Men nu er jeg sikker på, at jeg forbliver SOSU. Jeg tror, at jeg vil arbejde i psykiatrien, når jeg er færdig med assistentuddannelsen. Men jeg elsker også ældreplejen. Der er bare en anden hyggero ude hos de ældre. Det er svært at vælge, men det er jo bare et luksusproblem” siger han grinende.

”Det handler om, hvad du gør dit arbejde til. Jeg tænker det tit som en søndag, hvor jeg er hjemme hos min mormor. Hvor hyggeligt det er. Det er lige præcis sådan jeg vil have det, når jeg er på arbejde. Og den tanke gør min hverdag på arbejde nemmere”.

 

 



Feedback

Sidst opdateret

22.06.2021

Ansvarlig redaktør

Mette Helmer-Ejlertsen