Mød Trine - SOSU på Samsøvej

Tanker fra en SOSU

Det er tirsdag eftermiddag og Trine er for længst trukket i arbejdstøjet på plejecenteret Samsøvej.

Trine har altid vidst, at hun skulle arbejde med mennesker. Om det skulle være som frisør eller pædagog var ikke sikkert, men da veninderne startede på SOSU-uddannelsen, gik hun med og gav det en chance. Og det har hun ikke fortrudt siden.

”Jeg blev færdiguddannet i 2016, og så gik der to uger fra jeg var færdiguddannet til jeg startede på arbejde. Mit første arbejde var i et vikarbureau, hvor jeg tog vagter overalt på Sjælland”.

Det var nemlig ikke svært at finde arbejde efter uddannelsen. Men Trine var i tvivl om, hvor hun ville arbejde og med hvad, og derfor var hun glad for at starte i et vikarbureau. På denne måde lærte hun lærte at arbejde med nye mennesker hver dag og vekslende opgaver.

Men i 2018 var det tid til at prøve noget nyt, og derfor søgte Trine fast arbejde, og blev ansat i Holbæk Kommune på Plejecenteret Samsøvej.

Du skal føle dig godt tilpas

At føle sig godt tilpas og trives det sted, hvor man arbejder er en vigtig del af arbejdslivet. Det var noget af det, der betød meget for Trine, da hun søgte nyt arbejde.

”Det er vigtigt at finde et sted, hvor man føler sig tilpas. Jeg har gennem min tid i vikarbureau haft med mange forskellige borgere at gøre, og arbejdet mange forskellige steder. Men nu kunne jeg mærke, at jeg havde brug for at finde et sted, hvor jeg kunne være fast. Jeg kendte allerede til Samsøvej, da jeg har været vikar her før, og derfor kender mange af kollegaerne og borgerne. Det er dejligt at komme tilbage og være fast”.

Hun fortsætter:

”Der er bare en god stemning her. Den måde man arbejder på, at man tør snakke sammen og komme med nye ideer og tør spørge om nogle ting. At man ikke går og tænker ”Åh nej, det tør jeg ikke spørge om””

En fordel ved at arbejde som social og sundhedshjælper er, at der er gode muligheder for at finde job. Det mener Trine også, at hun kan mærke, og det er en god ting, at man ikke skal være bange for at gå rundt og være arbejdsløs efter endt uddannelse. I august 2019 lå procentdelen af ledige assistenter i Holbæk Kommune på 2.7% blandt de 20-24-årige, mens den lå på 0% hos hjælpere. Det betyder, at 97.3% assistenter var i arbejde.

At tage ansvar for et andet menneske

Når du arbejder på et plejecenter, skal du tage stilling til mange ting; medicinering, tryghed og borgerens ønsker. Lige meget hvor gammel du er, er du som SOSU-hjælper den ansvarlige, som skal turde tage ansvar og tro på, at det DU gør er rigtigt. Det var især det med at tage ansvar og springe ud i opgaven, som Trine syntes var svært. ”I den forbindelse er kollegaerne vigtige”, fortæller Trine.

”Og her er det jo, at kollegaerne spiller en stor rolle. Det betyder bare så meget at have gode kollegaer, som man tør spørge om hjælp og ved er der for en, hvis man gør noget forkert. Jeg tør tage mere ansvar nu, og det er til dels på grund af den kollegiale støtte, jeg har fået”.

Indenfor social og sundhedsfaget har man kollegaer i alle aldersgrupper. Det kunne dog godt tyde på, at der er færrest unge, og det Nogle unge ser det som en dårlig ting, at mange af deres kollegaer ikke er jævnaldrende på plejehjem, og de savner det kollegiale med unge jævnaldrende. Det er noget, Trine også nikker genkendende til, men hun mener også, at det betyder meget at have ældre kollegaer, som har mere erfaring, som man kan spørge og som kan hjælpe en i det daglige arbejde. 

”De er jo en slags klippe, som man altid er sikker på man kan læne sig op af, og lære af.”

”Det lyder kliche, men det vigtigste er at være omsorgsfuld”

Alle kan blive en del af social- og sundhedsfaget, så længe man er omsorgsfuld. Så kommer resten af sig selv, mener Trine.

”Og så kan jeg ikke lade vær med at tænke på mine egne tanker om SOSU-faget, før jeg kom i gang. Jeg troede helt seriøst, at det kun handlede om at tørre røv. Eller for det meste i hvert fald. Men at tørre røv er en så lille del af, hvad arbejdet ellers handler om. Vi bruger meget mere tid på omsorg, gode snakke med borgerne, medicinering og aktiviteter”. Hun fortsætter:

”Men selvfølgelig er det grænseoverskridende i starten, når man skal hjælpe en borger med personlig pleje. Jeg tror bare, det er vigtigt at huske, at det er ligeså grænseoverskridende for dem, som det er for mig. Og man vænner sig til det, det gør man altså. For tænk hvis der ikke fandtes plejehjem? Hvem skulle så passe de ældre?”

Trines råd til andre, der er i tvivl om de skal tage en uddannelse indenfor social og sundhedsfaget er, at de bare skal springe ud i det. Kun på den måde finder man ud af, om det er det, man brænder for.

”Jeg vidste jo heller ikke i starten, om det var det jeg ville. Jeg ville bare arbejde med mennesker, og jeg så mig selv som et omsorgsfuldt menneske. Bare de to tanker førte mig til uddannelsen, og jeg endte i et fag, som er enormt givende og hvor man får ligeså meget som man giver. Og jeg giver det helt fra hjertet af. Den følelse elsker jeg.”