Andre spildevandsløsninger

I det åbne land kan spildevandsrensningen bestå af bundfældningstanke, nedsivningsanlæg eller mini-renseanlæg. Og hvis anlægget ikke fungerer, kan kommunen stille krav om forbedret rensning.

Spildevand i det åbne land

Ejendomme i det åbne land, som har spildevand der ledes direkte eller via dræn ud til vandløb, søer eller fjorden, skal renses bedre i de oplande til vådområder, hvor vandplanens målsætning ikke er opfyldt.
Det næsten urensede spildevand indeholder nemlig så mange næringsstoffer, at udledningen påvirker naturen negativt, f.eks. kan organisk stof reducere iltindholdet i et vandløb så kraftigt, at der ikke er ilt nok til dyrene og næringsstofferne kan medføre algeopblomstringer i søerne og i fjordene.

I Holbæk Kommune har vi registreret ca. 700 ejendomme, hvor spildevandet ledes direkte ud i vandmiljøet. Dette gør vi noget ved!

Påbud om forbedret spildevandsrensning

Når målsætningen i vandmiljøet ikke er overholdt og grundejeren skal lave en ny renseløsning, vil kommunen udsende et påbud til grundejeren om forbedret spildevandsrensning.

Tidsfristen for at få installeret et nyt spildevandsanlæg vil som minimum være 2 år. Den valgte løsning skal anmeldes og godkendes af kommunen og kloakarbejdet skal udføres af autoriseret kloakmester, som også skal færdigmelde arbejdet, før sagen kan afsluttes.

Nederst på siden finder du oplysning om nogle af de mange spildevandsløsninger der findes.

Hvis du ikke ønsker at gennemføre forbedring af kloakforholdene, vil du få tilbudt muligheden for at indgå medlemskab af Fors A/S.
Et medlemskab vil betyde, at Fors A/S enten kloakerer din ejendom eller etablerer lokale spildevandsløsninger, hvor Fors A/S også fremover vil stå for driften. Et medlemskab af Fors A/S betyder også, at der skal betales et tilslutningsbidrag og årlige vandafledningsbidrag.

I øvrigt skal bemærkes, at kommunen altid vil kunne stille krav om forbedret spildevandsrensning, hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer korrekt eller giver anledning til uhygiejniske forhold.

Bundfældningstanke

Holbæk Kommune har lavet et regulativ for tømning af bundfældningstanke. Regulativet er gældende for alle ejendomme i kommunen med bundfældningstank for spildevandet. Alle ejendomme med bundfældningstank er forpligtet til at deltage i den fælles tømningsordning.

Regulativ for tømning af bundfældningstanke

Det er Fors A/S som administrerer tømningsordningen.

Forslag til spildevandsløsninger



Anlægstyper

Holbæk Kommune har i samarbejde med andre kommuner udarbejdet nogle videoer, som viser de forskellige anlægstyper:

Video om nedsivningsanlæg
Video om beplantet filteranlæg
Video om biologisk sandfilteranlæg
Video om biologisk mini-renseanlæg
Video om pile-renseanlæg

Du skal altid huske at søge om tilladelse inden du eller din kloakmester begynder at etablere et spildevandsanlæg.

For at søge om tilladelse til et spildevandsanlæg skal du bruge Byg og Miljø. Byg og Miljø er en selvbetjeningsløsning som guider dig igennem ansøgningsprocessen og sørger for at hjælpe dig med at få de korrekte oplysninger og dokumenter sendt til kommunen.

 

Faktaark om spildevandsløsninger

Holbæk Kommune har også i samarbejde med andre kommuner udarbejdet nogle faktaark, som indeholde beskrivelser af anlæggene i forhold til f.eks krav til renseklasser, areal man har til rådighed til anlægget eller pasning af anlægget:

Beplantet filteranlæg
Biologisk mini-renseanlæg
Biologisk sandfilteranlæg
Bundfældningstank
Nedsivningsanlæg



Feedback

Sidst opdateret

28.04.2016

Ansvarlig redaktør

Pernille Adriane Olsen

Holbæk Kommunes spildevandsplan 2010-2018

kommunens planportal finder du flere oplysninger om kloakeringsarbejdet som sker i kommunen og om din ejendom er omfattet.

FAQ om kloakering i Holbæk Kommune

Vi har samlet en række af de oftest stillede spørgsmål i dette dokument.

Prøv at læse det igennem inden du kontakter os, det kan være du finder svaret dér.

Digitale kort

På det digitale kort kan du finde oplysninger om daginstitutioner, skoler, lokalplaner og mange andre informationer der har en geografisk relation.
Gå til det digitale kort