Spring til indhold

Ugerløse

Shelterplads, flagallé og friluftsbad. Det er nogle af de særlige kendetegn ved Ugerløse, der er en by med sammenhold.

Skole og dagtilbud



Børnehuset Elletoften er en integreret institution der ligger i udkanten af Ugerløse, tæt på naturen og åbne marker.

Elletoften er en institution med et engageret og omsorgsfuldt personale, der sammen med børnene elsker at gå på opdagelse på vores spændende legeplads. Legepladsen er bygget op på en måde så børnene på naturlig vis udvikles motorisk og sanseligt. Der er masser af bakker, huler og gynger.

Personalet prioriterer at arbejde i små grupper, som skaber nærhed og tryghed i hverdagen, hvilket børnehuset også er indrettet efter.

Læs mere om dagtilbud her.

Ugerløse Skole har cirka 120 børn hvoraf ca. 70 går i SFO. Der er fra 0. til 6. klasse - herefter tager eleverne til Tølløse fra 7. til 9. klasse.
Tilknyttet skolen er også en specialklasserække fra 0. til 8. klasse for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, også kaldet for X-klasserne.

Det er en lille, hyggelig landsbyskole, som ligger centralt placeret i byen midt imellem kirken, Brugsen, børnehaven og svømmebadet.

Læs mere om skolen her.

Sport og aktiviteter



Vil du sparke til bolde eller kaste med kugler, kan du tage til Ugerløse Idrætsplads. I hallen er der nemlig blandt andet fodbold og petanque.

Læs mere om hallen her.

Aktiviteter

I Ugerløse kan du komme til onsdagscafé i forsamlingshuset med kaffe og gode snakke.

I byen pyntes der også op med flagallé og juleudsmykning, og hvis du er til overnatning i det fri, kan du tage til shelterpladsen ved idrætsbanerne.

I byen findes også Ugerløse friluftsbad, hvor du kan øve crawl og træde vande fra maj til september.
Bassinet er opvarmet, og har en dybde på 1 meter i den lave ende, mens den dybe ende er på 3,57 meter.

Lokalforum



I Ugerløse er der et lokalforum. Det er en samling af borgere, foreninger og råd.

Lokalforum arbejder med forskellige interesseområder og holdninger - alt sammen i et lokalpolitisk perspektiv.

Læs mere om lokalforum her.



Feedback

Sidst opdateret

01.12.2021

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin