Flyt virksomheden til Holbæk

Holbæk forkæler sit erhvervsliv. Vi tilbyder smukt beliggende, billige byggegrunde og hurtig sagsbehandling. Vores Task Force byder velkommen og hjælper nye virksomheder på vej – og et tæt samarbejde mellem kommune, erhvervsforum og erhvervsliv skaber netværk og venner.

Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for at flytte til Holbæk, står vi på spring for at hjælpe dig videre.

Holbæk Kommune + Holbæk Erhvervsforum = Task Force

Når du henvender dig til Holbæk Kommune eller Holbæk Erhvervsforum med dine idéer om at etablere virksomhed her, sætter vi det helt rette hold af eksperter og beslutningstagere. I fællesskab med din virksomhed lægger vi en plan for, hvordan vi sammen kan udfolde mulighederne.

Uanset om du er administrerende direktør i et større multinationalt selskab eller vordende iværksætter, så er Task Force Holbæk altid klar til at tage imod med åbenhed, know how og knofedt – så du, hurtigt og effektivt kan realisere dine erhvervsmæssige planer her i kommunen.

Vi arbejder hele tiden for at sikre de bedst mulige betingelser for erhvervslivet her i Holbæk. Vi ønsker at fremme alle gode initiativer. Og vi er åbne over for at gøre tingene anderledes, kreativt og bæredygtigt i et tæt samspil med omverdenen. Holbæk Kommune giver erhvervslivet plads til nytænkning og udvikling.



Feedback

Sidst opdateret

06.10.2015

Ansvarlig redaktør

Webmaster

Kontakt Task Force

Vil du vide mere om at etablere virksomhed i Holbæk Kommune, så kontakt Holbæk Erhvervsforum på tlf. 59 44 42 68 eller

send en e-mail

 

Holbæk Erhvervsforum

Se de mange tilbud til virksomheder på Holbæk Erhvervsforums hjemmeside.

 

Holbæk Erhvervsforum