Kultur og idræt interesserer flest borgere

Når borgerne finder information om kommunen, er det emnerne kultur, idræt og fritid, som flest er interesseret i. Det viser en helt ny undersøgelse fra kommunens borgerpanel.
11.09.2015


Panelet har taget stilling til en række emner inden for kommunens kommunikation. Blandt andet er borgerne i panelet kommet med deres mening om borgeravisen, hjemmesiden, breve og sociale medier. Ligesom de har meldt tilbage, hvilke kommunale emner de er mest interesseret i at finde information om. Efter kultur, idræt og fritid er det emner som natur og miljø, som næst flest borgere vil finde information om. Derimod er der færrest, der er interesseret i emnet erhverv og vækst.

Ros, men også plads til forbedringer

Undersøgelsen viser, at borgerne generelt er meget positive over for kommunens kommunikationskanaler, som de mener er "informative" og "forståelige". Men undersøgelsen viser også, at en del borgere synes, at der er plads til forbedringer i kommunikationsindsatsen. Det kommer til udtryk ved, at hver tredje borger i panelet i mindre grad eller slet ikke føler sig velinformeret om det, der generelt sker i Holbæk Kommune.


Kommunen tager borgernes feedback til sig og vil blandt andet bruge undersøgelsens resultater i arbejdet med en ny kommunikationsstrategi for Holbæk Kommune.

Se alle undersøgelsens resultater her 



Feedback

Sidst opdateret

06.10.2015

Ansvarlig redaktør

Vivi Guldhammer