Skoleelever dyster i Flickball-turnering

Skoleelever fra Holbæk Kommune deltager i arrangementet Kreativ Skoledag, der kombinerer leg og læring. Eleverne dyster i spillet Flickball, hvor både motorisk og strategisk forståelse bliver udfordret.
20.04.2017

Børn lærer bedst gennem leg. Derfor holder Fun Learning Games i samarbejde med Holbæk Kommune arrangementet Kreativ Skoledag for omkring 500 skolebørn fra 1.-4. klasse.

De indledende runder er i fuld gang på skoler og SFO’er, og de bedste elever går videre til finalestævnet på Holbæk Private Realskole den 11. maj. Her kåres kommunens vinder, men der vil være præmier til alle.

Leg og læring går hånd i hånd

I Kreativ Skoledag dyster børnene i fodboldskakspillet Flickball, der er udviklet af Fun Learning Games i samarbejde med skoler og fodboldklubber.

”Vi har skabt et læringsspil, der både er sjovt, underholdende og udviklende. Eleverne behøver hverken være fodboldspillere eller fodboldnørder for at deltage. Tværtimod handler Flickball om lysten til at ville lære på en ny og underholdende måde”, forklarer Tim Monrad Larsen, der er CEO for Fun Learning Games og projektafvikler for Flickball-turneringen i Holbæk Kommune.

”Udover at være et underholdende spil med fokus på samarbejde og fairplay, er det også et fantastisk redskab til at træne egenskaber som kreativitet, koncentration, finmotorik og eksekvering, samtidig med at der dystes i en god ånd”, siger Tim Monrad Larsen.

Det er første gang, Holbæk Kommune deltager i Kreativ Skoledag, men arrangementet har fundet sted forskellige steder i landet siden 2013 og haft store samarbejdspartnere som Lego og FC Barcelona. Sidste år var der på landsplan over 10.000 deltagende børn fra mere end 100 skoler.

Underholdning for alle

Jens Zachariasen, der er chef for Læring og Trivsel i Holbæk Kommune, sætter pris på Kreativ Skoledag og fremhæver fordelene ved at benytte forskellige læringsformer: 

”Vores elever er forskellige og lærer på forskellige måder. Derfor lægger vi os i selen for at udvikle og benytte mange forskellige læringsformer. Flickball er et godt redskab til at træne elevernes strategiske og motoriske kompetencer – og så er der vist også lagt op til nogle sjove dage, hvor børnene får nogle gode fælles oplevelser”, fortæller han.  

Arrangørerne forventer, at turneringen fremover gæster Holbæk Kommune hvert år i januar og februar. De arbejder desuden på at udvikle konceptet, så der også bliver udfordrende opgaver for de større elever.

 

Kontakt

For yderligere information kontakt:

Tim Monrad Larsen
CEO, Fun Learning Games
Telefon 40 30 63 30
Mail tml@funlearninggames.dk  

Jens Zachariasen
Chef for Læring og Trivsel, Holbæk Kommune
Telefon 72 36 24 88
Mail jezac@holb.dk

Finalestævnet er åbent for publikum og presse. Det spilles den 11. maj kl. på Holbæk Private Realskole kl. 14.00-17.00. 

Mere info: www.kreativskoledag.dk og www.funlearninggames.dk.



Feedback

Sidst opdateret

21.04.2017

Ansvarlig redaktør

Jeppe Næsted Jensen

SFO

Læs mere om SFO på skolernes hjemmesider.  
Find dit barns skole.

Video om bevægelse og dans

På Katrinedalskolen er der igennem længere tid blevet arbejdet med bevægelse og dans som en del af hverdagen.

Der er skabt nogle gode resultater.

De kan bla. ses i nedenstående video. https://www.youtube.com/channel/UC

_awyEXm1MBijZ2bFkMyEIg .