Dans og læring for børn

PRESSEMEDDELELSE | Dansefestivalen ”Dans med Holbæk” løb af stablen i sidst uge. Ugen bød på forskellige danseaktiviteter, som især var målrettet de yngste borgere. Med dans og bevægelse på skemaet, skulle børn og unge lærere andet end matematik og dansk.
05.05.2014

Fra den 26. april og til den 2. maj var Holbæk fyldt med dansende folk, idet byen afviklede "Dans med Holbæk". I løbet af ugen var der mange alsidige dansearrangementer, som rummede alt lige fra tango, folkedans og hip hop.

- For vores børn og unge er dansefestivalen en anledning til at blive klogere på dans, motorik, bevægelse og sub-kulturer. En viden, som understøtter vores fokus på at styrke børns læring. Kultur og dans kan bruges til at udvikle børn og lære dem kompetencer, som de kan bruge igennem livet. Det skaber sociale relationer og fokuserer på alt det menneskelige, som vi kan lære ud over at regne og at skrive, fortæller Emrah Tuncer, formand for kultur og fritidsudvalget i Holbæk Kommune.

"Dans med Holbæk" blev afviklet i forbindelse med Dansens dag, som er et årligt tilbagevendende arrangement, som falder på den 29. april. Dansens Dag sætter fokus på dansens universelle evne til at krydse alle politiske og etniske grænser og forene folk i fred og venskab gennem et fælles sprog.

Små ben danser og lærer

De små og unge holbækkere tilegnelse sig ny viden og kompetencer via de forskellige dansearrangementer. I Strandparken var der på Dansens Dag en stor dansefest for kommunernes skoler og institutioner. Her skulle børnene lære årets dans, som i år var tilegnet folkedansen. En gammel stilart, som især har rødderne plantet solidt i den danske kulturarv.

På Holbæk Biblioteket blev Naturbørnehavnen Gl. Tølløse og Vipperød Børnegård undervist i stomp efterfyldt af en mini-koncert på biblioteket. Her fik børnene styrket sin motorik og lært rytme- og kropsbevidsthed.

"Dans med Holbæk" var en del af SWOP-festivalen, og i den forbindelse viste Holbæk Teater to SWOP-forestilling. Den ene var "O SNAP", der handlede om det faktum, at ens identitet oftest afspejles i de relationer, som man har. Forestillingen fortalte historien om at finde sin identitet.

- "Dans med Holbæk" lærte børnene om samspil mellem individet og de sociale omgivelser. Vores kulturoplevelser skal skabe en synergieffekt, som ikke kun giver børnene en oplevelse, men også en ny viden, som de kan tage med derfra, fortæller Emrah Tuncer.



Feedback

Sidst opdateret

06.10.2015

Ansvarlig redaktør

Webmaster