Horror Night - løb for livet, zombierne vender tilbage

Holbæk Kommune inviterer 100 borgere til gratis at deltage i horror night løbet den 23. oktober 2015 kl. 21.00 med start på Stenhusvej 20 B
29.09.2015

Det kan godt blive lidt ensformigt at løbe motionsløb, men løber man i en natsort skov fuld af glubske zombier, kommer der rigtigt gang i adrenalinen. Sådan er konceptet for en ny type motionsløb HORROR NIGHT LØBET, der bliver afviklet kl 21.00, den 23. oktober 2015, Stenhusvej 20B, 4300 Holbæk.

Horror Night Løbet er et 5 kilometer trailløb, hvor løberne bliver sat på en prøve igennem skov, mudder og øde veje. Løberne skal løbe for livet, for ikke at blive smittet af zombie-epidemien, der har ramt Knudskoven og omegn i Holbæk havneby. Løbet foregår i nattens mulm og mørke, og løberne vil igennem ruten blive konfronteret med zombier, der desperat er ude efter frisk kød.

Løberne bliver fyldt med adrenalin, får høj puls og oplever masser af gys og spænding.

Det er muligt at tilmelde sig til Horror Night Løbet som løber eller som zombie. Deltager man som løber, gælder det om ikke at blive smittet. Deltager man som zombie, gælder det om at smitte flest løbere og forsøge at forhindre at Horror Night Løbet får en vinder.

Alle zombier får lavet en effektfuld sminkning, der giver et realistisk zombie look. For løberne er det et ægte gys at skulle passere zombierne, der kaster med smitte (rød farve). Særlige lysforhold i skoven og ved start/mål sætter en særlig uhyggelig stemning fra løbets start. De få løbere der gennemfører løbets første del, uden at blive smittet, får mulighed for at gennemføre en 200 meter sprint på tid. Hurtigste tid er løbets vinder.

Horror Night Løbet starter ved Stenhus Gymnasiums atletikbane og løberne skal igennem Knudskoven og Ladegårdsalleen inden de når tilbage til mål.

Få de praktiske oplysninger om løbet på hjemmesiden: www.horrornightlobet.dk

Minimumsalderen for deltagelse er 16 år.



Feedback

Sidst opdateret

06.10.2015

Ansvarlig redaktør

Hans Henrik Nielsen

Vil du sikre dig en gratis billet til løbet

For at kunne modtaget én billet gratis, skal du sende følgende oplysninger til e-mail adressen, horror@moveus.dk:

 

- Billettype, løbebillet eller zombiebillet
- Dit navn
- Din adresse
- Din e-mail adresse
- Dit mobiltelefon nr.
- Dit ønske til starttid
- Din størrelse på løbe T-shirt
  (S, M, L, XL, XXL, XXXL)
- Eventuelt et holdnavn.

 

Løbet starter kl. 21.00 og der sendes hold afsted hvet 3. minut frem til kl. 22.30.