Borgermøde om budget

Alle er velkomne til at deltage - fysisk og elektronisk - når der mandag den 14. september er borgermøde om kommunens budget for de kommende år.
10.09.2015

Holbæk Kommunes budget for 2016-2019 er i høring frem til den 18. september, og du kan bidrage eller bare blive klogere på tallene, når der er borgermøde om budgettet.

Det sker:

Mandag den 14. september klokken 19.00-21.00
i Kuben, Seminarieparken 2, 4300 Holbæk.

- og lige her på holbaek.dk via live streaming fra salen 

Aftenen indledes med, at borgmester Sørens Kjærsgaard gennemgår det budgetforslag, der er i høring. Derefter er der mulighed for at stille spørgsmål og debattere budgetforslaget.

Se budgetforslaget

Spørg løs

Du kan stille spørgsmål eller komme med dine bemærkninger til budgetforslaget ved at møde op på traditionel vis. Men du kan også blive hjemme og følge med via live-streamingen her på hjemmesiden og stille dine spørgsmål via sms på 72 36 34 48 eller på Holbæk Kommunes Facebook-side.

Spørgsmålene bliver læst op i salen, og politikerne når så mange spørgsmål som muligt under selve mødet. Når de ikke lige dit spørgsmål, vil det dog fortsat stå på Facebook, så politikerne kan svare på det efterfølgende.

Se budgetmødet live den 14. september 

Program

For at nå alle temaer, vil introduktion og debat ske ud fra dette program:

Klokken 19.00-cirka 19.30

  • Gennemgang af budgetforslaget

Klokken cirka 19.30-20.30

  • Debat om temaerne i denne rækkefølge:
    Børn og unge (Læring og trivsel samt Uddannelse til alle unge)
    Voksne og ældre (Aktiv hele Livet)
    Trafik og miljø (Vækst og bæredygtighed)
    Beskæftigelse, erhverv og vækst (Alle kan bidrage, Vækst og bæredygtighed
    Anlæg og ejendomme (Vækst og bæredygtighed)
    Kultur og fritid

Klokken 20.30-21.00

  • Fri debat


Feedback

Sidst opdateret

06.10.2015

Ansvarlig redaktør

Karen Breiner Nielsen