logo Til holbaek.dk

Sanne Salomonsen

Sideløbende med sin anmelderroste live-tour rundt i Danmark, har Sanne Salomonsen det seneste år arbejdet på et nyt album med en række helt nye numre

Første single fra albummet er nummeret "Solskin Efter Regn", som er skrevet af hendes mangeårige svenske venner Mats Ronander, Mauro Scocco og Henrik Janson. Også Sannes søn, Victor Ray, har været involveret i processen og spiller guitar på nummeret, der musikalsk er inspireret af live-tour lyd og Sannes glæde ved at stå på scenen.

"Så energisk, som Sanne optrådte her til aften, har jeg sjældent set hende", lød det i BT's anmeldelse af Sannes koncert i Vega tilbage i april, og netop energien fra seneste tour har været en af Sannes største inspirationskilder for det kommende album og nummeret "Solskin efter regn".

Sanne fortæller: "Det var Mats (Ronander, Sannes eksmand, red.), der spillede nummeret for mig første gang, og jeg blev simpelthen så glad fra allerførste lyt. Jeg sagde til Mats, at den måtte jeg bare have med på min nye plade. Sammen skrev vi den oprindeligt svenske tekst om til en dansk version. Teksten er en kærlighedshyldest til Stockholm, hvilket passer godt til mig og mit univers, da jeg bor meget af min tid i Sverige". "Jeg betragter Sverige som mit andet hjemland. Jeg har tidligere boet i Stockholm og jeg arbejder stadig rigtig meget i Sverige og spiller mange koncerter hvert eneste år".

""Solskin efter regn" er en happy-go-lucky popsang, som jeg glæder mig vildt meget til at spille live - den kommer til at passe godt til mit rockshow," fortæller Sanne.

"Solskin Efter Regn" er første single fra det kommende album, der forventes at være klar i starten af kommende år



Information

Tidspunkt
d. 8-04. kl. 21

Pris
315 kr

Arrangør
Sted
Gasværksvej 9
Holbæk 4300
Se på Google Maps
Køb/bestil billet her
Se på KultuNaut.dk