logo Til holbaek.dk

De rejsende håndværkere og navere. Traditioner, myter, fakta, sandheder og løgne

Foredrag ved naver/tømrer Rene Lærke, Stenlille: Vi har været mange steder, vi har haft mange glæder, vi har følt hele verden som vor. (fra ' Åh disse minder.1. vers.)

Alle kender disse strofer, og næsten alle har sunget med på visen om de farende svende. Det var malermester Viktor Wallhegn (1883 - 1964), der har skrevet denne livsglade sang. En 'nav' eller 'naver' var betegnelsen for en skandinavisk håndværker, der gik på valsen, og det er i sammenhæng med svendelavenes rejsende håndværkere, at vi skal se navernes traditioner. Selv om den gamle tradition med at gå på valsen er mindre udbredt, er der dog stadigvæk hvert år unge håndværkere, som træder ind i et lav, giver 'instand' og rejser ud med deres Charlotte/Charlie eller Berliner over skuldren for at blive en del af det broderskab, som er navernes kendetegn. Rene Lærke vil fortælle om navertraditionen og om nutidens naver. Han viser billeder og fortæller om sit liv på valsen, hvor han rejste fra mester til mester og lærte 'nye' gamle teknikker. Han introducerer os for en verden med gamle traditioner og dens eget sprog og vi vil møde en gruppe mennesker, hvis motto er 'Vi er alle brødre og verden er vores fædreland' Traktement: Kaffe/kage



Information

Tidspunkt
d. 6-04. kl. 19.30

Pris
50 kr. medlemmer 30 kr.

Arrangør www.tølløse.dk

Adresse
Nytorv 14
Tølløse 4340

Se på KultuNaut.dk