logo Til holbaek.dk

Kille og Kalle på Kultur

Kulturbog for de 5-årige i Holbæk Kommune.

Kille og Kalle er en lille kulturbog til alle 5-årige
i Holbæk kommune. 

Bogen er en fortælling om to kaniner på tur rundt
til kulturstederne i Holbæk kommune.
 

   
  • Alle 5-årige får bogen i deres daginstitution i løbet august 2016.
  • Det er gratis for alle 5-årige at deltage i kulturbogens arrangementer

Bogen er skrevet af Mai-Britt Westi som står bag Læsefidusen og illustreret af Dorte Pontoppidan Thyssen, der er kendt fra billedbøgerne om Kamma. Kille og Kalle på tur skal medvirke til at børn og forældre får kendskab til og oplever varierede kulturelle tilbud i Holbæk kommune.

  • Lad kaninerne, Kille og Kalle, vise vej ind i kulturen i Holbæk Kommune.
  • Læs bogen højt for dit barn og lav jeres egne fortællinger og ta´ på tur.

Alle kultursteder tilbyder de 5-årige oplevelser sammen med deres forældre i løbet af året.

Brev til forældre med et barn/børn på 5 år i 2016. (pdf-format)

Kom med Kille og Kalle på kultur

Med Kille og Kalle til Andelslandsbyen 8. og 9. oktober 2016



Arrangement den 8. og 9. oktober kl. 11-15 for børn og forældre.

Lav din egen most på husmandsstedet.

Her kommer du med dine egne æbler og bliver sat til at lave most af husmandskonen mm. http://adlbn.dk/

Med Kille og Kalle på Holbæk Museum



I skolens ferie er der, ud fra museets aktuelle særudstilling, altid ”Kille og Kalle” aktiviteter til de 5 - årige. Velkommen til en tidsrejse på Holbæk Museum.

 

http://www.vestmuseum.dk

Med Kille & Kalle til Brorfelde Observatorium 12. november 2016



Planetjagt og raketkursus. Arrangement for de 5-årige og deres forældre den 12. november kl. 13.00 – 16.00

Kom og lær planeterne at kende – og byg din egen raket!

Vi starter med at gå på opdagelse på planetstien og derefter bygger vi sammen luft- og vandraketter. Og hvem ved – måske kan vi få dem til at flyve helt op til stjernerne?

Tilmelding senest  6. november.

http://www.brorfelde.dk/

Med Kille og Kalle i Teatret Fair Play 15. november 2016



ET ORD ER ET ORD – tirsdag d. 15. november 2016 kl. 16.30

Står du og mangler et ord, så kom og køb lige præcis det ord, du har brug for! Butikken er åben og har masser af ord på lager.

Gode ord. Rare ord. Legeord. Frække ord. Korte ord. Billige ord. Vrede ord, som ligger i vredekassen, og som ikke må lukkes ud. Ord som rimer. Ord som kan sættes sammen og pilles fra hinanden. Dyre ord, som koster mange penge.

Og det dyreste ord er så dyrt, at ingen har råd til at købe det. Det dyreste ord er så dyrt, at man kun kan forære det væk.

En humoristisk, tankevækkende og filosofisk forestilling om ord og ordenes kraft – for børn i alle aldre.

www.fairplay.dk

Med Kille og Kalle på Holbæk Billedskole 17. november 2016



Vær med til BAMSEBILLEDSKOLE torsdag d. 17 november kl. 16 - 18

Bamser, kaniner og andre tøjdyr er velkomne sammen med 5-årige.

Kom iført tøj, der må få malerpletter.

Se www.billedskolen-holb.dk

Mulighed for at forældre er med. Begrænsede pladser.

Tilmelding benpe@holb.dk

Med Kille og Kalle i Teatret Fair Play 6. maj 2017



BODY PARTS – lørdag d. 6. maj 2017 kl. 13.00

Gæstespil med Uppercut Danseteater

En humoristisk gyserfortælling for hele familien.

To søskende kan ikke sove. Der er så mange lege, der mangler at blive leget!

Men i seng skal man jo. Søvnen vil ikke komme og legen vil ikke stoppe.

Dyner forvandler sig til hyggelige spøgelser og natlamperne til skovens ildfluer.

De to søskende må finde balancen mellem fantasi og virkelighed på deres legende rejse gennem natten, der både er spændende og lidt skræmmende, men mest af alt sjov! Body Parts er en humoristisk danseforestilling om at møde sig selv i mørket og komme ud på den anden side, i Uppercut Danseteaters helt særlige fusion af moderne dans og breakdance. 

Med Kille og Kalle på Holbæk Bibliotek 17. juni 2017



Kom til Læsefidusfest på Holbæk Bibliotek lørdag den 17. juni 2017 kl. 10 - 12.30

Her fester vi for alle de børn, der skal starte i skole efter sommerferien.

Vi spiser Læsefiduskage, leger med sprog, bøger og bogstaver - og måske er der en bogstavkoncert man kan danse til.

Læs mere på www.bibliotek.holbaek.dk også om bibliotekets tilbud med Læsefidusen



Feedback

Sidst opdateret

15.03.2017

Ansvarlig redaktør

Hans Henrik Nielsen

Find os ved at klikke på kortet

På sjov med Kille og Kalle