logo Til holbaek.dk

Familieindsats og forebyggelse

Det specialiserede børneområde vil gå nye veje for at hjælpe børn og forældre i udsatte situationer. Hjælpen skal primært handle om bedre behovsafklaring og et bedre samarbejde med familier og deres netværk. Omstillingsgruppen "Familieindsats og forebyggelse" igangsætter arbejdet med hvordan.

Bedre muligheder for at støtte udsatte børn

Omstillingsgruppen arbejder med tre emner og vil løbende inddrage familier, hvis fortællinger og forløb kan få blikket op for nye indsatser. Gruppens tre overordnede arbejdsområder er:

  •          Nye og flere forebyggende familieindsatser
  •          En udvidet brug af netværksanbringelser og kortere anbringelser i døgntilbud
  •          Alternativer til dagbehandling, så elever forbliver i deres grundskole

Målet er at blive bedre til at behovsafklare og skabe løsningerne sammen med familien og dens netværk. Hjælp til familier skal altså i højere grad ske sammen med familierne, det nære netværk og det omgivende samfund, som fx frivillige foreninger.

Udvalget for Børn beslutter den 24. februar, efter omstillingsgruppen har færdiggjort sit arbejde, hvordan en konkret handleplan skal se ud, og hvordan den økonomiske gevinst på 9 millioner kroner fordeler sig.

Baggrund

I 2014 nedsatte byrådet en række omstillingsgrupper, som hver især arbejdede med at finde løsninger på velfærdsudfordringer, der kunne omstille Holbæk Kommune til en fremtid, hvor pengene er færre, men hvor der stadigvæk skal være en god offentlig service. Omstillingerne skal dels arbejde på nye måder med inddragelse af borgere, virksomheder og øvrige aktører, og dels bidrage til den økonomiske udfordring i budget 2016–2019.

Holbæk Kommunes Børne- og ungepolitik fremhæver, at flere børn og unge skal sikres den fornødne, rettidige hjælp til at trives og udvikle sig i det almindelige fællesskab. Det er omdrejningspunktet for omstillingsgruppens arbejde.

Der er brug for nye måder at samarbejde med sårbare familier, så vi kan opnå en bedre effekt af indsatserne, og så flere børn og unge kan få et bedre hverdagsliv,

udtaler chef for Læring og trivsel i Holbæk Kommune, Marianne Stentebjerg.

Kontakt

Har du spørgsmål til omstillingsgruppens arbejde, er du velkommen til at kontakte:

Projektleder
Jan Hansen

72 36 34 47
janha@holb.dk

Formanden for Udvalget for Børn
Lars Dinesen

72 36 20 90 
lad@holb.dk

 

Tidsplan

Omstillingsgruppens arbejde løber fra den 29. september 2015 til den 23. februar 2016. Se tidsplanen herunder.

  • 29/9 - 2015: Nu går vi i gang: Udvalget for Børn beslutter kommissoriet for omstillingen
  • 27/10 - 2015 Første tema: Nye og flere forebyggende familieindsatser
  • 24/11 - 2015: Andet tema: Færre anbringelser, kortere varighed og flere anbringelser i netværk
  • 26/1 - 2015: Tredje tema: Alternativer til dagbehandling, så flere elever kan undervises i en almindelig klasse
  • 23/2 - 2016: Nu skal der handles: Udvalget for Børn beslutter handleplan for implementering af omstillingen

 



Feedback

Sidst opdateret

17.03.2016

Ansvarlig redaktør

Vivi Guldhammer