Huslejenævn

Huslejenævnet træffer afgørelse i tvister mellem lejere og udlejere i private udlejningsejendomme i Holbæk Kommune.

Hvem kan klage?

Enhver lejer og udlejer i et privatlejemål kan indbringe en sag for Huslejenævnet. Inden der klages, skal uoverensstemmelsen være drøftet mellem lejer og udlejer.

Hvad kan der klages over?

Huslejenævnet kan blandt andet afgøre tvister om:

  • Varsling af huslejeforhøjelser
  • Heslejens størrelse
  • Mangler, vedligeholdelse og istandsættelse
  • Råderet over det lejede
  • Fremleje
  • Fraflytningsopgørelser og depositums afregning
  • Betaling for el, varme, vand, fællesantenne
  • Husordensovertrædelser

Derudover kan en ejer af en ejerbolig eller en andelshaver i en andelsboligforening, inden der træffes beslutning om at udleje, få en afgørelse om størrelsen af den leje der lovligt kan opkræves.
Denne adgang til forhåndsvurdering gælder dog kun for ejere, der på ansøgningstidspunktet ikke ejer andre udlejede ejerboliger og for andelshavere, der på ansøgningstidspunktet ikke har brugsret til andre udlejede andelsboliger. (gebyr 508kr.)

Der træffes afgørelse efter lejeloven og boligreguleringsloven.

Hvordan klager man, og hvad koster det?

En klage skal være skriftlig, og du kan enten sende den som brev eller pr. mail. Se vores kontaktoplysninger til højre på siden.

Klagen skal indeholde

  • En indbringelse der detaljeret beskriver hvad du klager over.
  • En kopi af lejekontrakten.
  • Alle relevante breve/mails mellem lejer og udlejer.
  • Andre relevante bilag.
     

Det koster 305 kr. at indbringe en sag for Huslejenævnet. Du betaler gebyret enten:

  • Via indbetaling på Holbæk Kommunes konto i Sparekassen Sjælland: reg.nr.: 0520 kontonr.: 0000287927.  Anfør venligst hvilken adresse klagen vedrører til modtager.
  • Eller beløbet betales kontant i Huslejenævnets sekretariat (lige penge).

Hvem er Huslejenævnet?

Nævnet består af tre medlemmer:

  • En formand, der er jurist
  • En udlejerrepræsentant
  • En lejerrepræsentant

I sager vedrørende husordensovertrædelser deltager også en sagkyndig i sociale forhold. Den socialt sagkyndige vejleder nævnet, og har ikke stemmeret i forhold til sagernes afgørelse.

Klageadgang

Huslejenævnets afgørelse kan af hver af parterne indbringes for boligretten. Indbringelse skal ske indenfor fristen på 4 uger efter afgørelsens modtagelse.

I forbindelse med lejelovsændringer pr. 1/7 2015 er indført en regel hvorefter en udlejer pålægges et gebyr, såfremt en lejer får fuldt medhold i en sag.
Regnen findes i boligreguleringslovens § 39, stk. 2.

Gebyret er i 2016 på 2.113,00 kr.

Det er nævnet der vurderer om betingelserne for gebyrpålæg er til stede, hvilket som oplyst alene kan ske når lejer får fuldt medhold.
Der er ikke en modsvarende regel hvis en udlejer får fuldt medhold.

 

Læs mere på Borger.dk



Feedback

Sidst opdateret

04.01.2016

Ansvarlig redaktør

Anders Lauritsen

Fakta

Huslejenævnet behandler ikke sager om erhvervslejemål eller lejemål i boligselskaber.

Kontaktoplysninger

Sekretariatet kan kontaktes på telefonnummer 72 36 47 59
eller pr. e-mail: naevn@holb.dk.

 

Du kan også benytte vores postadresse:

 

HOKO
Att.: Huslejenævnet
Postboks 89
Kanalstræde 2, 3. sal
4300 Holbæk

Se normtal her