Spring til indhold

Aktiviteter og samvær

Fællesskab, livskvalitet og aktivitet er omdrejningspunktet i vores Aktive Centre. Her kan du både få sved på panden, nørkle med håndarbejde og generelt bare nyde godt samvær med andre.

Vi har 13 Aktive Centre, og de er spredt rundt i hele kommunen, så der er også et tæt på dig. Du kan bruge centrene, hvis du er over 60 år eller førtidspensionist. Tilbuddene i de forskellige centre er meget varieret, og hvis du har lyst til at være med til at stable en ny aktivitet på banen, er der rig mulighed for det.

Du kan se under det enkelte center, hvilke aktiviteter, der er hvornår. På nogle centre kan du købe mad i caféen, på alle er du sikret gode timer i godt selskab.

Aktiviteterne på de Aktive Centre arrangeres primært af frivillige og foreninger. Der vil løbende være forskellige arrangementer med et særligt emme, eksempelvis sundhedscaféer.

Der er ingen tilmelding til de Aktive Centre, og du skal selv sørge for transport.

Der er mulighed for at købe mad i caféerne på nogle af centrene.

Se hvilke caféer, der tilbyder mad her

Læs mere om Aktivt Ældreliv

Aktivitetsvejledere

Aktivitetsvejlederen i Holbæk Kommune er Jean Nielsen. Hun sikrer, at du kommer godt i gang.

Jean Nielsen er uddannet social- og sundhedshjælper.

Hendes rolle er, i tæt samarbejde med de frivillige brugere af de aktive centre, samt brugerrådene på de aktive centre er at støtte op om igangværende aktiviteter, samt hjælpe med opstart af nye aktiviteter sammen med de frivillige. Aktiviteter der lige nu er sat gang er blandt andet gymnastik, strikkecafe og bowls

Stort set alt, hvad du har lyst til at lave i de aktive centre, er muligt. Så går du og har lyst til at deltage i en aktivitet eller starte en aktivitet op, så kontakt Jean Nielsen.

Det Aktive Center Stenhusbakken

Stenhusbakkens Aktive Center er smukt beliggende med sø og skov. Centret ligger i forbindelse med Plejehotellet, ældreboliger, sygeplejeklinik og cafe. Der er busforbindelse, gode adgangsforhold og handicapvenligt.

Elisabethcentret

Elisabethcentret ligger centralt i Holbæk by i smukke omgivelser med en stor frugthave. Centret som er handicapvenligt og tæt på offentligt trafik, ligger sammen med ældreboliger, café, sundhedscenter og sygeplejeklinik.

Det aktive center Lersø

Et aktivt center der byder på mange aktiviteter. Beliggende tæt ved ældreboliger i Lersøparken i Vipperød. Tæt på offentlig transport. Handicapvenligt.

Det Aktive Center Elnebjergcentret

Elnebjergcentet er et åbent lokalt center med mange forskellige aktivitetstilbud til alle seniorer i kommunen. Centret ligger ikke så langt fra færgen og lige ved siden af den lokale Brugs.

Det Aktive Center Mårsø

Det Aktive Center Mårsø, ligger lige uden for Holbæk by, i dejlige omgivelser. Her kan du deltage i forskellige aktiviteter og opleve hyggeligt samvær med andre.

Det Aktive Center Rosenvænget

Det Aktive Center Rosenvænget, ligger i det tidligere plejecenter. Her kan du deltage i forskellige aktiviteter og opleve hyggeligt samvær med andre.

Det Aktive Center Byparken

Det Aktive Center Byparken, ligger i Svinninge, lige uden for Holbæk by. Her kan du deltage i forskellige aktiviteter og opleve hyggeligt samvær med andre.

Det Aktive Center Elmelunden

Elmelunden beliggende i Jyderup by, sammenhængende med cafe og ældreboliger. Centret ligger få minutters gang fra stationen har gode adgangsforhold og er handicapvenligt.

Det Aktive Center Tuse

Det Aktive Center Tuse, ligger lige uden for Holbæk by, i dejlige omgivelser. Her kan du deltage i forskellige aktiviteter og opleve hyggeligt samvær med andre.

Det Aktive Center Møllevang

Det Aktive Center Møllevang ligger i skønne omgivelser, tæt ved den lokale Brugs. Gode parkeringsforhold.

Det Aktive Center Åvang

Et åbent lokalt center, der drives af brugerråd og frivillige, med mange forskellige aktivitetstilbud til alle seniorer. Huset indeholder træningslokale, cafe etc. Det er handicapvenligt, og der er gode tog- og busforbindelser.

Det Aktive Center Tølløse

Et stort dejligt lyst og venligt lokalcenter, centralt beliggende i Tølløse, tæt på offentlig transport.

Det Aktive Center Østergården

Østergården ligger i forbindelse med ældreboligerne, tæt ved den lokale Brugs, med mange forskellige aktivitetstilbud til alle seniorer. Gode parkeringsforhold.


Feedback

Sidst opdateret

11.12.2019

Ansvarlig redaktør

Mette Helmer-Ejlertsen