Pasning af nærtstående med alvorlig sygdom

Hvis du ønsker at gør brug af servicelovens § 118, skal du kontakte visitationen

Hvis du ønsker at gør brug af denne ordning skal du kontakte visitationen

Du kan også fremsende ansøgningsskema

Den visitator som er ansvarlig for det område hvor den syge bor vil planlægge et besøg i hjemmet sammen med dig og den syge for at aftale de nærmere.

Lønnen vil være en fast månedsløn som er fastsat af socialministeriet.  Aktuel månedsbeløb vil kunne findes nedenfor.

Hvem kan blive hjælper?

Hvis du har en pårørende, som er alvorligt syg eller har et varigt handicap, kan du blive ansat som hjælper af kommunen i op til seks måneder til at passe den syge. Betingelserne er:

  • at sygdommen eller handicappet er kronisk eller langvarig
  • at alternativet til pasning i hjemmet er et døgnophold uden for hjemmet
  • at plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde
  • at den syge eller handicappede har sin egen bolig, og fx ikke bor på døgninstitution eller i en plejebolig
  • at begge parter - den syge og dig - er enige om pasningsforholdet
  • at kommunen vurderer, at du er i stand til at varetage opgaven
  • at du har tilknytning til arbejdsmarkedet

Orlovsperiode og løn

Hvis du bliver bevilliget orlov til at passe en pårørende, kan du efter aftale med din arbejdsgiver dele pasningen op i kortere perioder af mindst en måneds varighed. Pasningsperioden kan også forlænges med op til tre måneder efter fornyet ansøgning.

Under orloven bliver du ansat af den kommune, som den nærtstående bor i, og får en løn på 21.546 per måned (2016). Du kan dog ikke få et beløb, der er større end det, du får udbetalt fra arbejdsgiver. Du bevarer desuden din ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriepenge og lign.



Feedback

Sidst opdateret

26.09.2017

Ansvarlig redaktør

Anette Trier

Lovgivning

Reglerne om pasning af nærtstående er beskrevet i § 118 i Serviceloven.

Reglerne om plejevederlag er beskrevet i § 119 i Serviceloven.

De aktuelle satser fremgår af den årlige vejledning.