Bytorvet, Tølløse

Om boligerne
På Bytorvet i Tølløse findes 10 ældreboliger i et plan, som alle har eget bad og køkken. Der er adgang til fælles gårdhave og fælleshus.
Boligerne har mellem et og tre værelser, og et areal mellem 65 og 73 m² inkl. fællesarealer. Bemærk, at trerumsboligerne prioriteres til samlevende par.
Boligerne på Bytorvet er ejet af Holbæk Kommune, som også har anvisningsretten. Det betyder, at du skal kontakte Visitationen, hvis du er interesseret i en bolig på Bytorvet.
Afdelingen bliver drevet af VAB, så hvis du har spørgsmål til husleje eller drift, skal du kontakte dem.
Om området
Bytorvet ligger tæt på alt hvad du har brug for til daglig. Indenfor gåafstand finder du både indkøbsmuligheder, offentlig transport med tog og bus, samt Det Aktive Center A-Huset. Her afholdes et væld af spændende aktiviteter og arrangementer for byens ældre.
Husleje
Huslejen ligger mellem 4.500 og 5.000 pr. måned ekskl. forbrug (2022-priser).
Husk, at du kan søge om boligstøtte og varmetillæg.
Sidst opdateret
09.05.2022
Ansvarlig redaktør