Spring til indhold

Chr. Hansensvej, Holbæk

6 beskyttede boliger i Holbæk.
14.06.2021

Om boligerne

På Chr. Hansensvej ligger 6 beskyttede boliger i ét plan, som alle har eget bad og køkken samt en lille have med terrasse. 

Størstedelen af boligerne har to rum, men der er også en enkelt bolig med et rum. Boligerne er mellem 49 og 53 m².

Boligerne er ejet af Holbæk Kommune, som også har anvisningsretten. Det betyder, at du skal kontakte visitationen, hvis du er interesseret i at få en bolig på Chr. Hansensvej.

Om området

Chr. Hansensvej ligger centralt i Holbæk by, tæt på alt hvad du har brug for til daglig. Med bybussen kommer du nemt ind til bymidten, hvor du kan handle eller nyde byens kulturliv.

På Elisabethcentret, som ligger kort derfra, afholdes spændende aktiviteter og arrangementer for beboerne og byens ældre. I den tilknyttede café er der mulighed for at købe mad alle årets dage. 

Husleje

Huslejen i beskyttede boliger bliver beregnet til hver enkelt beboer. Derfor er det ikke muligt at søge boligstøtte, hvis du bor i beskyttet bolig.

Kontakt

Hvis du bor i en beskyttet bolig på Chr. Hansensvej, og har spørgsmål til lejeforholdet, husleje eller lignende, kan du kontakte Boligkontoret på tlf. 72 36 25 06 eller boligkontoret@holb.dk.

Hvis du har brug for en vicevært, kan du kontakte Drift og Vedligehold på tlf. 72 36 53 58.



Feedback

Sidst opdateret

14.06.2021

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen

Kontakt visitationen

Visitation
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36


Visitationen kan kontaktes dagligt mellem kl. 8.00 - 13.00. Der er lukket i weekender og helligdage.
Sikker henvendelse