Gl. Tuse Næs Vej, Mårsø

Om boligerne
I Mårsø finder du 39 ældreboliger, som alle har eget bad og køkken. Boligerne er fordelt på to plan og der er elevator op til boligerne på 1. sal. Boligerne i stueplan har egen terrasse.
Alle boligerne har to rum og er mellem 47 og 71 m² inkl. fællesarealer.
Boligerne er ejet af Holbæk Kommune, som også har anvisningsretten. Derfor skal du kontakte visitationen, hvis du er interesseret i at få en ældrebolig i Mårsø.
Om området
Mårsø ligger få kilometer fra Holbæk, og er en rolig landsby omgivet af marker og dejlig natur. Fjorden ligger kun få hundrede meter væk, og der er gode busforbindelser til Holbæk.
På Det Aktive Center Mårsø afholdes et væld af spændende aktiviteter og arrangementer for beboerne og områdets ældre. I den tilknyttede café er der mulighed for at købe mad alle årets dage.
Husleje
Huslejen ligger mellem ca. 3.400 og 5.200 pr. måned ekskl. forbrug (2022-priser).
Husk, at du kan søge om boligstøtte og varmetillæg.
Kontakt
Hvis du bor i en bolig i Mårsø, og har spørgsmål til lejeforholdet, husleje eller lignende, kan du kontakte Boligkontoret på tlf. 72 36 25 06 eller boligkontoret@holb.dk.
Hvis du har brug for en vicevært, kan du kontakte Drift og Vedligehold på tlf. 72 36 53 58.
Sidst opdateret
09.05.2022
Ansvarlig redaktør