Spring til indhold

Østergårdsvej 51 og 53, Undløse

9 ældreboliger og 5 beskyttede boliger i Undløse.
11.06.2021

Om boligerne

På Østergårdsvej 53 i Undløse findes 9 ældreboliger og fem beskyttede boliger. Alle boliger er i ét plan og har eget bad, køkken og have. 

Ældreboligerne har to rum og et areal på 81 m² inkl. fællesarealer. De beskyttede boliger har også to rum, men et areal på 89 m² inkl. fællesarealer.

Boligerne er ejet af Holbæk Kommune, som også har anvisningsretten. Det betyder, at du skal tale med Visitationen, hvis du gerne vil bo i en af boligerne.

Om området

Østergårdsvej ligger i landsbyen Undløse, tæt på alt hvad du har brug for til daglig. Indenfor kort afstand finder du både indkøbsmuligheder, dejlig natur og offentlig transport, som nemt bringer dig til Holbæk eller til togforbindelser i Tølløse.

På Det Aktive Center Østergården afholdes spændende aktiviteter og arrangementer for beboerne og de lokale ældre.

Husleje

Huslejen i ældreboligerne ligger på ca. 4.600 pr. måned ekskl. forbrug (2021-priser). Husk, at du kan søge om boligstøtte og varmetillæg. 

Huslejen i de beskyttede boliger bliver beregnet til hver enkelt beboer. Derfor er det ikke muligt at søge boligstøtte, når man bor i beskyttet bolig.

Kontakt

Hvis du bor i en bolig på Østergårdsvej, og har spørgsmål til lejeforholdet, husleje eller lignende, kan du kontakte Boligkontoret på tlf. 72 36 25 06 eller boligkontoret@holb.dk.

Hvis du har brug for en vicevært, kan du kontakte Drift og Vedligehold på tlf. 72 36 53 58.



Feedback

Sidst opdateret

11.06.2021

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen

Læs mere om boligstøtte

Kontakt visitationen

Visitation
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36


Visitationen kan kontaktes dagligt mellem kl. 8.00 - 13.00. Der er lukket i weekender og helligdage.
Sikker henvendelse