Spring til indhold

Visitation

I visitationen tager vi os af opgaver, der handler om ydelser til borgere. Når du har brug for personlig eller praktisk hjælp, skal du kontakte os. Vi laver derefter en individuel vurdering af dine behov.

Hvordan får du bevilget ydelser?

Hvis du får behov for hjælp, skal du kontakte os. Du kan se kontaktoplysningerne i boksen på denne side. Du kan kontakte os via brev, mail eller telefon.

Når du har kontaktet os, laver vi en konkret, individuel vurdering med fokus på dig og dine behov. Derefter laver vi en skriftlig bevilling.

Hvis du ikke er enig i afgørelsen, kan du klage. Du har til enhver tid adgang til at klage over en bevilling, og der følger en klagevejledning med afgørelsen. Hvis du vil vide mere om standarden for kvalitet, kan du læse mere i vores kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp.

Bevillingen kan omfatte:

  • Personlig og praktisk hjælp til voksne, som ikke selv er i stand til at udføre opgaven - det kan være på grund af fysiske, psykiske eller sociale problemer
  • Hjemmesygeplejerske
  • Genoptræning og vedligeholdende træning
  • Ældre- og plejeboliger
  • Aflastning og/eller afløsning af ægtefælle, der passer syg ægtefælle
  • Plejeorlov til borgere, der ønsker at passe familie ved kritisk sygdom eller livsafslutning

Du kan få hjælp til:

  • Personlig pleje og/eller rengøringshjælp
  • Tøjvask
  • Udbringning af dagligvarer
  • Udbringning af mad
  • Nødkald
  • Sygeplejeske i hjemmet
  • Døgnaflastning - og midlertidigt ophold
  • Genoptræning og vedligeholdende træning

Leverandør og service

Vi har aftaler med flere leverandører. Du kan frit vælge den leverandør, du ønsker indenfor bevillingsområdet. Du kan også skifte leverandør, hvis du ikke er tilfreds med den service, du får. Det gør du ved at kontakte din visitator. Du kan se kontaktoplysningerne i boksen på denne side.

Du kan se en liste over fritvalgsleverandører.

 

 



Feedback

Sidst opdateret

30.11.2022

Ansvarlig redaktør

Mette Helmer-Ejlertsen

Kontakt visitationen

Visitation
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf. 72 36 36 36


Visitationen kan kontaktes dagligt mellem kl. 8.00 - 13.00. Der er lukket i weekender og helligdage.
Sikker henvendelse