Børnegrupper for børn fra familier med alkoholproblemer

Kender du et barn, som har en forældre, der drikker for meget? Holbæk Kommune tilbyder børn fra familier med alkoholproblemer at være med i en børnegruppe.

I grupperne taler vi om, hvordan det er at have en mor eller far, der drikker. Samtalerne er suppleret med tegning, leg, film og lignende.

Børn tror ofte, at det er deres skyld, at deres mor eller far drikker, og ofte er der ingen at dele tanker, følelser og oplevelser med. I børnegruppen får børnene mulighed for at tale med jævnaldrende i samme situation.

Børnegrupperne er målrettet børn i alderen 8-12 år. De bliver styret af to gruppeledere, som har erfaring med børn og børn i familier med alkoholproblematikker.

Alle kan henvises til tilbuddet.

Læs folderen "Børnegrupper - for børn i familie med alkohol"

Henvisningsblanket.



Feedback

Sidst opdateret

20.07.2017

Ansvarlig redaktør

Anders Vestergaard Lundsbjerg