Ansættelse og økonomi

Når I ansættes som plejefamilie, aflastningsfamilie eller netværksplejefamilie, bliver der lavet en kontrakt mellem jer og kommunen.

Ansættelse

Inden barnet flytter ind, eller aflastningen begynder, bliver der lavet en kontrakt. Kontrakten indeholder:

  • Løn og økonomisk kompensation - dog ikke for netværksplejefamilier
  • Beløb til kost, logi og lignende
  • Regler for opsigelse
  • Antal bevilgede døgn per år for aflastningsfamilier – der aflønnes for de døgn, som barnet rent faktisk opholder sig i familien
  • Eventuelle andre forhold, der kan have betydning for plejeforholdet


Økonomi

Det er en individuel vurdering, der afgør, hvor meget I får i løn som familie. Vurderingen bliver lavet ud fra plejebarnets problemstillinger og de krav, der stilles til jer som plejefamilie. 

Hvis I får et døgnplejebarn, vil der også blive taget stilling til, om I har mulighed for at arbejde ved siden af opgaven som plejeforældre.

Lønnen er skattepligtig, men dækningen af jeres udgifter til kost og logi er skattefrit. Jeres plejebarn vil desuden modtage lommepenge, som også er skattefrie.

For flere oplysninger er I velkome til kontakte Familieplejeafdelingen i Holbæk Kommune på mail: tilsynskonsulenter@holb.dk.



Feedback

Sidst opdateret

21.11.2017

Ansvarlig redaktør

Anders Vestergaard Lundsbjerg