Typer af plejefamilier

Der er tre forskellige måder at være plejefamilie på. Det er døgnplejefamilier, netværksplejefamilier og aflastningsfamilier.

Døgnplejefamilier

En døgnplejefamilie er fuldtidspleje. Barnet bor og har adresse hos plejefamilien. Plejebørn har forskellige behov og udfordringer, hvor nogle stiller store krav til familien som som omsorgspersoner.

Plejebarnet deltager i familien på lige fod med resten af familien. Barnet er altså også med til fødselsdage og på rejser.

Familien skal give tryghed, stabilitet, nærhed og omsorg. Hele familien skal være klar på at modtage plejebarnet og være der for barnet resten af livet. Det er en forpligtende opgave, som kræver grundig overvejelse.

 

Aflastningsfamilier

En aflastningsfamilie har et barn boende i nogle weekender og somme tider også enkelte hverdage. Barnet har adresse hos sine biologiske forældre.

Aflastning er oftest et supplement til barnets egen familie. Barnet får ekstra voksenkontakt og oplevelser, mens barnets egen familie får et pusterum og kan samle energi til at klare hverdagen med barnet.

En familie kan blive ansat af kommunen uden at blive godkendt af Socialtilsynet, når aflastningen hænger sammen med barnets funktionsnedsættelse. Det er af hensyn til barnets biologiske familie, at der gives aflastning. Det kan for eksempel være, at barnet er i aflastning for at give forældrene mere tid til deres andre børn. 

Hvad er en netværksplejefamilie?

En netværksplejefamilie er en familie, som kender barnet eller den unge i forvejen. Det kan være familiemedlemmer eller andre, som har en særlig tilknytning til barnet.

Netværksplejefamilier får ikke løn. Familierne får dog dækket omkostninger, der er forbundet med at have et barn eller en ung boende. 



Feedback

Sidst opdateret

21.11.2017

Ansvarlig redaktør

Anders Vestergaard Lundsbjerg