Udgangspunktet for vores arbejde

Udgangspunktet for vores arbejde er respekt for de enkelte familier og en tro på, at vi sammen med familierne kan skabe en positiv forandring

Hvordan arbejder Familiehuset


Udgangspunktet for vores arbejde er respekt for de enkelte familier og en tro på, at vi sammen med familierne kan skabe en positiv forandring. Vores fokus er altid børnenes trivsel og udvikling. Vi inddrager familien i vores samarbejde og vidensdeling med andre af kommunens fagfolk, herunder sundhedsplejen, dag- og døgninstitutioner, skoler og PPR.

I vores arbejde trækker vi på mange inspirationskilder. Men vi har en række grundlæggende, faglige tilgange.

Systemisk tilgang

Vi ser altid barnet eller den unge i sammenhæng med sin familie – og familien ses i sammenhæng med den daglige omverden, den indgår i.

Neuroaffektiv tilgang

Vi arbejder ud fra en viden om, at hjernen er "tredelt" i det autonome nervesystem (kropssansninger), det limbiske system (følelser) og det kognitive (tænkning), hvor de tre dele er afhængige af hinanden.

KRAP

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Det er en socialpædagogisk tilgang til børnene, de unge og forældrene.

Theraplay

Theraplay er en terapeutisk metode, der bygger på leg, og som blev introduceret i USA i slutningen af 1960'erne.


Feedback

Sidst opdateret

24.05.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen