Børnespecialcenter 1

Børnespecialcenter 1 består af to afdelinger: Skole- behandlingshjemmet Undløse og Familiehuset i Holbæk.

Skole-behandlingshjemmet Undløse

Vi er et kommunalt dag- og døgntilbud med egen skole. Vi modtager børn og unge mellem 6 og 18 år. Hovedparten af de børn og unge, der visiteres til os, kommer fra Holbæk Kommune, men vi modtager børn og unge fra hele landet.

Undløse har specialiseret sig i børn og unge med omsorgssvigt og traumer. Med den neuroaffektive tilgang (børnepsykiater Bruce D. Perry og neuropsykolog Susan Hart) hjælper vi dem til at få bedre kontakt med sig selv og udvikle sig følelsesmæssigt, socialt, motorisk og intellektuelt. Vi bruger KRAP - kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik, Theraplay og sansemotorisk træning.

Besøg vores hjemmeside her

Familiehuset

Familiehuset yder indsatser i familier med børn under 18 år, hvor trivsel og udvikling er i fokus.

Familiehuset ligger centralt i Holbæk i dejlige rammer, som vi deler med Åben Anonym Rådgivning samt sundhedsplejens Åbent Hus og En God Start. Vi tilbyder familiebehandling både for den enkelte familie og som gruppeforløb, praktisk/pædagogisk støtte i hjemmet og samvær i vores hyggelige samværslokaler. Derudover støtter vi kvinder på krisecentre ved overgangen til en almindelig hverdag.

Familier skal henvises til Familiehuset.

 



Feedback

Sidst opdateret

07.09.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen