Specialundervisning for unge

Center for Specialundervisning (CSU) i Holbæk tilbyder kompenserende undervisning for unge og voksne med særlige behov.

Center for Specialundervisning tilbyder

Den 3-årige ungdomsuddannelse

Målgruppen er unge med særlige behov, som efter folkeskolens ophør står uden de fornødne kompetencer til at kunne benytte de eksisterende ungdomsuddannelser.

Bo-afdeling og Klub

Bo-afdelingen skal understøtte de unge beboere i deres udvikling af personlige, sociale og praktiske færdigheder - med særligt fokus på, at de skal kunne klare sig så selvstændigt som overhovedet muligt i deres fremtidige bolig.

Formålet med at gå i klubben er dels et pasningstilbud, men bestemt også et sted, hvor de unge får oplevelser og styrker deres kompetencer.

Kommunikationscenter

Kommunikationscenteret består af følgende afdelinger: Hjerneskade- og taleafdelingen, LæseTek og psyk.

Hjerneskadeafdelingen tilbyder rehabilitering og specialundervisning til voksne.

Taleafdelingen tilbyder udredning, undervisning og rådgivning til voksne med tale- og kommunikationsvanskeligheder.

LæseTek tilbyder specialundervisning til unge og voksne i skriftsproglige vanskeligheder. Psyk. afdelingen tilbyder støtte og undervisning for voksne med psykiske vanskeligheder.

CSU Holbæk har også en afdeling i Nykøbing Sj.

Du kan læse mere på www.csu-holbaek.dk



Feedback

Sidst opdateret

24.03.2017

Ansvarlig redaktør

Anders Vestergaard Lundsbjerg