Spring til indhold

Din side

Her kan du finde råd og vejledning, hvis du er under 18 år og har brug for hjælp.

Er du ked af det eller bange meget af tiden? Drikker de voksne derhjemme fx for meget alkohol? Skændes din forældre meget? Eller bliver du, eller nogen tæt på dig, slået?

Du kan få hjælp, hvis du har det svært. Hvis du ikke føler, du kan få hjælp fra de voksne, der er tæt på dig, kan du få hjælp af os i din kommune. Skriv til os i felterne herunder, så kontakter vi dig. 

Skriv dit telefonnummer, så vi kan ringe eller skrive til dig
Skriv her, hvornår du gerne vil have, vi kontakter dig. Skriv også om vi skal ringe eller skrive en sms til dig.

 

Når du skriver til os, vil det for det meste være en børne- og ungerådgiver, der kontakter dig - en person, der giver råd og ved en masse om, hvordan man løser problemer som dine. De arbejder med at skaffe hjælp til børn, unge og familier, der ikke har det godt. Nogle gange kaldes de også for sagsbehandlere eller socialrådgivere.

 

Du kan også ringe til os på telefonnummer 72 36 36 36.

Når du ringer til os, er det en medarbejder i vores kontaktcenter, der svarer dig først. Han eller hun sørger for, at du kommer til at tale med en børne- og ungerådgiver.

Du kan ringe til os mandag til onsdag kl. 8:00 - 15:00, torsdag kl. 8:00 - 17:00 samt fredag kl. 8:00 - 13:00. 

Hvis du har brug for hjælp, når kommunen har lukket, så skal du ringe til politiet på tlf. 114 eller tlf. 46 35 14 48 og bede om at tale med den sociale døgnvagt. 

Hvis du er i fare eller har tanker om at skade dig selv, skal du ringe til Alarmcentralen på 112 med det samme.

 

Her kan du se seks videoer om, hvordan hjælpen fra kommunen foregår

Spørgsmål og svar

Luk alle
Åben alle

Der er også andre, der kan hjælpe dig, hvor du ikke behøver at fortælle, hvem du er, hvis du ikke har lyst. Her kan du tale med voksne, der lytter og kan give dig trøst og gode råd.

BørneTelefonen

Hørt

headspace

Livslinien

Ungdommens Røde Kors

Tuba

Kommunerne er de 98 områder, Danmark er delt op i. I hver kommune er vi medarbejdere, der arbejder med, at der er styr på for eksempel skoler, veje og affald, men også med at hjælpe børn og unge, der har det svært.

I Danmark er det sådan, at det kun er dem, der arbejder i lige præcis i den kommune, hvor du bor, der kan og må hjælpe dig. Derfor er det vigtigt, at du taler med dem, der sidder i din kommune.

Hvis din familie, de voksne i skolen eller andre voksne, du kender, ikke kan eller vil hjælpe dig, er vi nogle voksne i din kommune, som arbejder med at finde ud af, hvad du har brug for.

Der kan være mange grunde til, at du kan have brug for hjælp. Det kan være, hvis du føler dig utryg hjemme, hvis du er ked af det meget af tiden, eller hvis du eller nogen tæt på dig oplever vold eller mange voldsomme skænderier. Måske drikker de voksne hjemme hos dig meget alkohol.

Det kan også være, at de voksne har svært ved at passe på dig. Måske føler du dig meget alene med alting? Men det kan også være andre slags problemer, der er for svære til, at du kan klare det selv.

Det er vores arbejde at fnde ud af, om du og din familie har brug for hjælp og støtte, for at du får det bedre. Hvis du har brug for at få ændret noget i din hverdag, kan du snakke med os. Du har ikke ret til at bestemme det helt selv, men du har ret til at sige, hvordan du ønsker, det skal være.

Alle familier er forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig. Måske skal du og din familie have noget hjælp til at klare hverdagen. Det kan være en kontaktperson, som hjælper dig eller jer med det, der er svært. Det kan også være, at du har brug for at tale med en psykolog, hvis du ikke har det godt. Eller at hele familien skal have hjælp. Så kan I få besøg af en, der er uddannet til at hjælpe familier – en familiebehandler.

Mange børn er i tvivl om, hvad forskellen er på vores hjælp og hjælp fra for eksempel BørneTelefonen. BørneTelefonen – og andre som dem – kan give dig gode råd, trøst og en voksen, der lytter til dine problemer. Hvis du har brug for tale med nogle voksne, der lytter til dig og forstår dig, kan du for eksempel snakke med BørneTelefonen. BørneTelefonen kan også hjælpe dig videre til kommunen, hvis I sammen beslutter, at det er det bedste for dig.

Der fndes en lov om børn og unge i Danmark. Den hedder barnets lov. I den står der, at de voksne fra kommunen SKAL undersøge, om de kan hjælpe dig, hvis du beder om det, eller hvis nogen er bekymrede for, hvordan du har det.

Du har altså ret til hjælp, hvis du har brug for det. Du har for eksempel ret til at bo i et trygt hjem og gå i en skole, hvor du ikke oplever mobning eller forskelsbehandling. Og du har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at du altid kan bestemme – men din mening skal tælle med.

Når du ringer, skriver eller besøger os i kommunen, behøver du ikke fortælle, hvad du hedder, eller hvor du bor, hvis du ikke har lyst. Det vil sige, at du kan være anonym.

Men hvis vi mener, at du har det så svært, at du har brug for hjælp lige nu, eller hvis du eller nogen tæt på dig er i fare, kan det være nødvendigt, at vi får dit navn at vide. Hvis det sker, er du nødt til at fortælle, hvem du er, for at vi kan hjælpe dig. Og her kan det være, at vi også bliver nødt til at informere dine forældre.

Hvad er?

Luk alle
Åben alle

De mennesker i kommunen, der arbejder med at skaffe hjælp til børn, unge og familier, der ikke har det godt, hedder børne- og ungerådgivere. Nogle gange kaldes de også for socialrådgivere, rådgivere eller sagsbehandlere.

Når du er til møde med kommunen, har du altid ret til at have en "bisidder" med. Det er en person, der kan hjælpe og støtte dig til møderne. En bisidder skal være over 15 år, og det er dig, der bestemmer, om du vil have en bisidder, og også hvem det skal være. Det kan for eksempel være en lærer eller en fra din familie. Du kan også få en professionel bisidder, for eksempel gennem BørneTelefonen på telefon 116 111.

Man kan have "en sag" i kommunen. Det er det, man kalder det, når børne- og ungerådgiveren fra kommunen følger med i, hvordan et barn eller en ung har det. Det, som rådgiveren finder ud af, og som de skriver ned, kalder man også for "en sag". Det vil sige papirer eller filer på en computer med notater om, hvad forskellige personer har sagt, referater fra møder eller beslutninger, der blevet taget. Sådan en sag kan også kaldes en journal.

Som barn og ung har du rettigheder, hvis du har en sag i kommunen. Du har for eksempel ret til at blive spurgt, hvad du selv synes. Det er også en rettighed at have en bisidder med til møderne. Du har også ret til at se din egen sag. Det kalder man retten til aktindsigt. 

Se mere om, hvad kommunen er for noget, i videoerne her

Se, mere om dine rettigheder hos BørneTelefonen

At blive inddraget betyder, at man skal spørges - og at ens mening skal tælle med. Hvis en børne- og ungerådgiver skal finde ud af, hvordan et barn eller ung har det, skal han eller hun altså tale med barnet eller den unge, og lytte til det, der bliver fortalt. Det kalder man også, at barnet eller den unge har ret til at blive hørt.

Det betyder ikke, at man som barn eller ung altid selv kan bestemme, men at der altid skal lyttes til én.

En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. Det kan for eksempel være en lærer, der har lavet underretningen, men det kan også være et familiemedlem eller en nabo.

I Danmark har alle voksne pligt til at give besked til kommunen, hvis de er bekymrede for, at et barn eller en ung ikke har det godt.

De mennesker, en sag handler om, bliver kaldt for "parter"- Parterne i en sag er næsten alltid barnet eller den unge og de voksne derhjemme. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, hvem der er parter i en sag.

Hvis en rådgiver skal undersøge, hvordan et barn eller en ung har det, foregår det i flere trin.

  1. Screening, hvor børne- og ungerådgiveren ser på de informationer, der er i sagen og måske taler med barnet eller den unge og hans eller hendes forældre. Her prøver rådgiveren at finde ud af, om der er noget, der skal undersøges nærmere.
  2. Afdækning, hvor rådgiveren måske holder et netværksmøde med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge og forældrene. Rådgiveren taler også med barnet eller den unge.
  3. Børnefaglig undersøgelse. Den laver man, hvis der er behov for at vide endnu mere om, hvordan barnet eller den unge har det. Her bruger rådgiveren mere tid på at tale med de voksne, der kender barnet eller den unge.

På et netværksmøde mødes børne- og ungerådgiveren med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge. Det er for eksempel familiemedlemmer, lærere fra skolen eller studiet og pædagoger fra fritids- eller ungdomsklubben. Nogle gange vil barnet eller den unge også være med til mødet sammen med sin bisidder.

Nogle af de beslutninger, som rådgiveren tager om, hvordan et barn eller en ung skal hjælpes, kaldes "afgørelser". Det er for eksempel en "afgørelse", hvis et barn eller en ung skal have en kontaktperson. Afgørelser kan man klage over. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, om noget er en afgørelse.

Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, lægger rådgiveren en plan med tydelige mål for, hvad der skal blive bedre - og hvordan det skal ske. Du har ret til at fortælle, hvad du synes, du har brug for. Planen bliver ofte lagt sammen med dig og voksne, du bor sammen med.

Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, skal rådgiveren flere gange tjekke, hvordan det går med dig og den plan, I sammen har lagt. Rådgiveren skal lytte til dine ønsker og behov, og måske skal I ændre i planen, så den virker bedre.



Feedback

Sidst opdateret

02.04.2024

Ansvarlig redaktør

Susan Larsen