Spring til indhold

Plads i dagtilbud

Du kan med fordel vælge et dagtilbud, i det område, du bor i. Skoler og dagtilbud i det enkelte område samarbejder om at sikre det enkelte barn et sammenhængende læringsforløb.

Vælg den rigtige plads

Det er en god ide at kontakte dit dagtilbudsområde, hvis du er i tvivl om, hvad der er bedst at vælge for dit barn, eller hvis sundhedsplejersken har anbefalet det.

Hvis du vælger dagpleje

Finder du ikke en ledig plads hos den dagplejer du helst vil have dit barn passet hos, er du velkommen til at kontakte områdets dagplejeleder. Her kan du få information om, hvornår der evt. kan blive plads til dit barn.

Når du booker plads hos en dagplejer, bør du samtidig booke plads til dit barn i børnehave. Du kan benytte børnehaveplads fra barnet er 2 år og 9 måneder.

Orlov og pasningsgaranti

Barnet garanteres plads i samme institution, hvis du holder forældreorlov på det indmeldte barn i mindst 8 uger. Denne garanti kan dog ikke gives i dagplejen. Dokumentation skal fremsendes til Pladsanvisningen.

Deltidsplads i dagtilbud i forbindelse med barsel

Fra og med den 1. januar 2019 har forældre, der afholder fravær efter Barselsloven, mulighed for at få en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud til husstandens børn i aldersgruppen fra 26 uger og indtil skolestart mod en reduceret egenbetaling.

Tilbuddet gælder for børn i kommunale og selvejende daginstitutioner, dagpleje og private institutioner.

Du kan læse mere om tilbuddet her.

Ansøg om deltidsplads i forbindelse med barsel.

Udmeldelse

Udmeldelse skal ske via børniholbæk.dk med en måneds varsel til den nærmeste 1. eller 15. i en måned.

Madordning

I nogle dagtilbud er der en madordning. Se hvilke børnehuse, der er med i ordningen.

Pasning i anden kommune

Alle børn har ret til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune. Ved optagelse i dagtilbud i en anden kommune fastsættes bopælskommunens tilskud således, at det svarer til den gennemsnitlige kommunale udgift for en tilsvarende plads i bopælskommunen. Forældrebetalingen udregnes og opkræves af bopælskommunen.

Obligatoriske læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder

Med virkning fra den 1. juli 2019 er der indført et nyt tilbud til børn fra udsatte boligområder, som ikke er optaget i en daginstitution eller en dagpleje, når de fylder 1 år. Tilbuddet benævnes ”obligatorisk læringstilbud” og har en varighed af 25 timer om ugen.

I Holbæk Kommune er målgruppen for det obligatoriske læringstilbud børn og deres forældre bosat på følgende adresser i Vangkvarteret:

Agervang 1-31 samt Havevang 2-32 (Lejerbo afdeling 123-0).

Agervang 2-24 samt Engvang 1-23 (Lejebo afdeling 166-0).

Det obligatoriske læringstilbud er et selvstændigt tilbud, der foregår i en af kommunens daginstitutioner.

Formålet med det ny tilbud er, at sikre, at flere børn fra udsatte boligområder kommer i dagtilbud, som blandt andet kan understøtte deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed.

Ønsker du ikke, at dit barn skal optages i et obligatorisk læringstilbud, har du som forælder mulighed for selv at varetage indsatsen (jf. Dagtilbudsloven § 44 f, stk. 1, 1. pkt.). Det skal meddeles skriftligt til kommunen via linket nedenfor. Dette skal ske før indsatsen påbegyndes, og før barnet fylder et år og (hvis det ikke allerede er indskrevet i et dagtilbud) skal optages i et obligatorisk læringstilbud.

Orientering til kommunen - Hvis du ønsker at varetage indsatsen selv

Du kan her læse mere om de væsentligste elementer i lovgivningen samt rammerne for, hvordan det obligatoriske læringstilbud er tilrettelagt i Holbæk Kommune.

Rammer for obligatoriske læringstilbud i Holbæk Kommune



Feedback

Sidst opdateret

24.09.2019

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen

Dagtilbud og skoler

Holbæk Kommune er inddelt i fire dagtilbuds- og skoleområder.

Åbn kortet via linket og se hvilke dagtilbud og folkeskoler, der ligger i dit område:
Kort med dagtilbud og folkeskoler 

Via linket får du mulighed for at taste din adresse ind øverst og kan derved se, i hvilket skoledistrikt I bor, og hvilken skoleafdeling der ligger nærmest jeres bopæl.

 

De lilla symboler på kortet er børnehuse/ dagpleje, og de blå er skoleafdelinger.