Frokostordning

Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning som alternativ til madpakken.

Frokostordningen betales af forældrene og koster fra 1. april 2017 628,- kroner om måneden i 11 måneder. Taksten reguleres i forbindelse med budgetlægningen.

Læs pjecen om frokostordningen

Hvad spiser børnene?

Frokostmåltidet sammensættes, så det opfylder Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner. Du kan læse mere på altomkost.dk

Hvis dit børnehus benytter frokostordningen, bliver børnenes frokost enten leveret fra en ekstern leverandør eller lavet i børnehuset.

Hvad kan frokostordningen, som madpakken ikke kan?

Der er mange meninger om madpakker, men det som det fælles frokostmåltid kan, er, at:

  • inspirere til at smage på nye ting
  • styrke fælles glæde og nysgerrighed
  • sætte fokus på forskellige madkulturer
  • udvikle dit barns sociale kompetencer
  • motivere til at spise mere varieret
  • give indsigt i madlavning for eksempel ved at deltage, hvor det kan lade sig gøre.

Valg

Hvert andet år kan et flertal af forældrene i det enkelte børnehus beslutte at vælge frokostordningen til eller fra.

Ved afstemningen i efteråret 2016 blev ordningen valgt til i 15 af kommunens 34 børnehuse. I 7 af de 15 huse, der tilbyder frokost, har forældrene til børn over 3 år fravalg ordningen.

Forældrene skal næste gang tage stilling til ordningen i august 2018.

 



Feedback

Sidst opdateret

16.10.2017

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen

Børnehuse med madordning

Fru Hansens kælder:

Elletoften

Kirsebærhaven

Vipperød

Ågerup

 Ø-Sofiehaven

Karensminde

 

Gastorama:

Sølyst

Galaxen

 

Egen produktion:

Hagested Børnehus

Tusenfryd

Troldemosen

Holbæk Have

Gislinge, Solsikken

Eventyrlunden

Dragebakken