Matematisk opmærksomhed i dagtilbud

Informationsmateriale og links til, hvordan du understøtter matematisk sprog og tankegang i dagtilbud. Herunder viden om hvordan tal, antal, størrelser, former og mønstre bliver en naturlig del af pædagogikken allerede fra vuggestuen.

Matematisk opmærksomhed i dagtilbud

Hvorfor hører matematik hjemme i dagtilbud?

Hvordan kan matematisk opmærksomhed indgå i rutinerne i dagtilbud?

Hvorfor bør opmærksomheden på tal og antal, størrelser, former og mønstre være en naturlig del af pædagogikken allerede fra vuggestuen?

Ser vi på vores nabolande har matematik i dagtilbud været tidligere fremme end i Danmark. I Norge indførtes en rammeplan børnehaver i 2006, hvor matematik blev et selvstændigt fagområde under navnet “Antal, rum og form”. Fagområdet fik selvstændige læringmål, og personalets ansvar for barnets læring i denne forbindelse blev tydelig. Et eksempel på et af de norske mål er: 

Gennem arbejdet med antal, rum og form skal børnehaven bidrage til, at barnet oplever glæde ved at udforske og lege med tal og former tilegner sig gode og brugbare matematiske begreber

I Danmark har vi læreplaner med 6 læreplanstemaer. Under temaet ”natur og naturfænomener”, ligger matematikken her i sammenhæng med naturvidenskabelige fag som biologi og fysik. 

Forskning fra Canada, USA og England peger på at tidlig introduktion til matematik, har stor betydning for barnets videre uddannelse og karriere. 

Læse mere om dette på ministeriets hjemmeside: http://www.emu.dk/modul/hvorfor-matematik-i-dagtilbud

Børns læring og kognitive udvikling

Børn anvender deres sanser til at lære om verden. De danner for eksempel begreber om sprog længe før, de lærer at tale, og de danner matematiske begreber længe før, de lærer matematik i skolen.

På dagtilbudsområdet kan vi understøtte en positiv udvikling af grundlæggende uformelle matematiske begreber før skolestarten uanset kulturel og socioøkonomisk baggrund. Vi ved fra forskning (Ginsburg, 1997) at alle børn har de kognitive forudsætninger, der skal til for at skaffe sig erfaringer og tidlige færdigheder i matematik.

Børn har medfødte evner til at se antal og bedømme størrelser. De undersøger, af naturlige grunde, den virkelighed de bevæger sig i ved at parre ting, kategorisere, tælle, indse rækkefølger, håndtere og gengive former, opdager mønstre, sammenligner størrelser osv. 

Vi skal i dagtilbuddet være bevidste om barnets udviklingsmuligheder i denne forbindelse, og dygtiggøre os i arbejdet med stimulere. 

Nyudgivelser - november 2016

Tjek disse fantastiske bøger om matematisk forståelse ud:

 http://pindogbjerre.dk/foer-skolen 

Se også denne bog om tal og former: http://www.shop.dkmat.dk/pi/Tal-og-Former_2341003_.aspx

Den sætter fokus på legende undersøgende tilgang til matematik, så børnehaver kan arbejde med begyndende talforståelse.

8 skridt til mere matematik i børnehøjde

Heldigvis er der stort fokus på, at styrke dagtilbud til at arbejde mere systematisk og bevidst med matematisk forståelse.

Der er netop udgivet en kort 4 siders guide med overskuelige og inspirerende indslag til matematiske aktiviteter i dagtilbud.

Du finder guiden ved at klikke på linket herunder

8 skridt til mere matematik i børnehøjde

Fire områder, der kan arbejdes med i dagtilbud

Bent Lindhardt er lektor i Matematik ved University College Sjælland og bidrager med eksempler på, hvordan begrebet matematisk opmærksomhed kan omsættes i dagtilbud. Hver af de 4 områder introduceres kort, og det uddybes, hvordan der kan arbejdes med stofområderne i daglig pædagogisk praksis. 

Klik på de fire overskrifter og kom direkte til EMU Danmarks læreportal under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

1) Sprog og tanke

2) Tal og antal

3) Størrelser

4) Former og mønstre

Læs også 

Børn udvikler omverdensforståelse -og bruger matematik 

Er du blevet mere nysgerrig?

Så anbefaler vi, at du læser hele eller dele af rapporten Forskning og viden om 0-6 årige børns læring af matematik fra 2014. Den er skrevet af Mari-Ann Skovlund Jensen. I rapporten beskrives hvilke læringsformer, der kan udvikle børns matematikforståelse/ begrebsdannelse, og hvilke aktiviteter, der understøtter matematisk læring. Særligt interessant er afsnittet om, hvordan pædagogisk personale kan måle på de pædagogiske indsatser ift. barnets matematiske forståelse, for at se og dokumentere om barnets læringsudbytte er optimalt. 

Du finder rapporten her:

Rapport: Forskning og viden om 0-6 årige børns læring af matematik



Feedback

Sidst opdateret

10.05.2017

Ansvarlig redaktør

Rikke Nyvang