Find fidusen med Læsefidusen

Projektet er et samarbejde mellem Holbæk Bibliotek, Læsefidusens Læringsrum i Bog & Idé i Smedelundsgade, Dansklærerforeningen og forældre og pædagoger i 6 børnehaver i Holbæk Kommune. 140 børn og 40 voksne har 'fundet fidusen'.

Find fidusen med Læsefidusen

– Et pilotprojekt i Holbæk

140 førskolebørn i børnehuse i Vipperød, Ågerup, Nr. Jernløse, naturbørnehaven i Gl. Tølløse, Troldemosen i Udby og Elverhøj i Holbæk har fået overrakt et eksemplar af »Find fidusen med Læsefidusen«.

Det er Holbæk Bibliotek og Dansklærerforeningens Forlag, der i fællesskab står bag boggaven.

Børnene skal gøre alfabetet til deres legetøj sammen med Læsefidusen.

Nogle børnehuse har allerede været på heldagsbesøg på biblioteket og i Læsefidusens Læringsrum hos Holbæk Bog & Idé i Smedelundsgade.

I boghandlen får børnene overrakt bogen og skal på bogstavjagt. På biblioteket bliver der blandt andet læst historier højt.

Målet med projektet er, at gøre børnene skoleklar på en legende måde med Læsefidusen, som den "røde tråd" i børnenes hverdag – i institution og i hjemmet.

Find fidusen som lille - det sætter sig spor som stor!

LÆSEFIDUSEN® virker i virkeligheden – vi er ikke i tvivl – vi vil fortsætte med at finde fidusen med LÆSEFIDUSEN i vores børnehus!" (Pædagog, i Børnehuset Elverhøj).

Styrket fælles fokus på LEG med bogstaver, ord og højtlæsning i børnehaven med LÆSEFIDUSEN®, giver børn en "rød tråd" igennem deres hverdag i dagtilbud og derhjemme – på vej til at begynde i skole.

Danmarkshistoriens første LÆSEFIDUS-projekt blandt børnehavebørn, nærmer sig nu en fest i Holbæk.

Pilotprojektet er et offentligt-privat-samarbejde (OPI) iværksat af bibliotekar, Rikke Rørbeck Drustrup, LÆSEFIDUS-forfatter, Maj-Britt Westi, og boghandler, Mette Madsen, og gennemført i et tæt samarbejde med cirka 40 andre fagfolk. Bag pilotprojektet er Holbæk Bibliotek, Holbæk Bog og Idé, Dansklærerforeningens Forlag, samt 6 institutioner og 140 børnehavebørn i Holbæk Kommune. Pilotprojektet "Find fidusen med LÆSEFIDUSEN" begyndte i august 2014 og sluttede i juni 2015.

Tværfagligt projekt

Idéen med det tværfaglige samarbejde er vokset nedefra på baggrund af enkeltpersoners interesse for idéen om at gøre LÆSEFIDUSEN® til førskolebarnets læringsfidus! I børnehøjde, er ordet, LÆSEFIDUSEN, navnet på et abeplysdyr, som kan medvirke til at skabe tryghed, nærvær og nysgerrighed i barnets (hjemme-)læringsmiljø. I voksenhøjde, er ordet LÆSEFIDUSEN med til at synliggøre, at de voksne rollemodeller har et "fælles ansvar" for barnets skriftsprogsudvikling. Nøglen til barnets læring findes i dialog med forældre og fagfolk.

Det fælles mål er livslang læring

Det fælles mål med pilotprojektet "Find fidusen med LÆSEFIDUSEN", er at understøtte "samarbejdet" mellem fagfolk i institutionen og barnets forældre i hjemmet. Fokus er betydningen af nærvær, dialog, højtlæsning, og "det" at skrive højt sammen med barnet og at lade alfabetet blive barnets bedste legetøj - før skolestart! Hvorfor? Fordi – leg er læring! Barnets leg med sproget i førskolealderen, er fundamentet for den livslange udvikling af både talesprog og skriftsprog – som kræves af det moderne menneske.

Hvis du vil vide mere om projektet...

Laesefidus Damerne

Foto: J. Westi J. Af Rikke Rørbeck Drustrup (tv), Maj-Britt Westi (mf) og Mette Madsen (th)

Kontakt: Rikke Rørbeck Drustrup, Holbæk Bibliotek på rrc@holb.dk

Du kan også læse mere på https://bibliotek.holbaek.dk/node/147

 

For forældre: https://bibliotek.holbaek.dk/mest-til/foraeldre



Feedback

Sidst opdateret

10.05.2017

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen