Spring til indhold

Fællespasning

Holbæk Kommune tilbyder fællespasning i fire udvalgte børnehuse. Du kan selv vælge i hvilket af de fire børnehuse, du ønsker dit barn passet.

Fællespasning foregår i fire udvalgte børnehuse med geografisk spredning.

Børnehuse, der er varetager fællespasningen i 2021:

Mørkøv Børnehus – område Skovvejen.

Solgården – område Kildedam.

Solsikken – område Katrinedal.

Eventyrlunden – område Holbæk By.

Børnehusene modtager børn fra dagpleje, vuggestue, børnehave og SFO.

Fællespasning tilbydes på alle lukkedage, bortset fra grundlovsdag og juleaftensdag, i tidsrummet 6.00 til 17.00 (fredag til 16.45). Tidsrummene kan reduceres ved meget få tilmeldte børn. Se lukkedage her.

Det kan være en god ide, hvis dit barn besøger børnehuset, hvor det er tilmeldt fællespasning, inden start. Tal med lederen i dit barns faste børnehus om muligheden for det. Vi kan ikke garantere, at der er kendte voksne, men du kan være sikker på, at det pædagogiske personale vil gøre sit bedste for at tage godt imod dig og dit barn.

Tilmelding og frister

Hvis du vil benytte dig af tilbuddet om fællespasning, skal du tilmelde dit barn via 'Børn i Holbæk'.

Du kan hente appen ’Børn i Holbæk’ på din mobil (App store/ Play butik). Du skal bruge NemID første gang du logger ind. Når du installerer app’en skal du være logget på Børnholbæk.dk. Nederst på fanen ”Personligt” kan du tilmelde din mobiltelefon og oprette et brugernavn samt adgangskode. 

Tilmelding via webbrowser på PC/tablet/telefon
Gå ind på siden nemboern.holbaek.dk

Vælg ikonet ’Børn i Holbæk’.

Første gang du logger på, skal du anvende dit nem-ID. Herefter kan du komme videre til tilmeldingen. Har du ikke brug for fællespasning, behøver du ikke at gøre noget.

Du kan melde dit barn til fællespasning cirka 8 uger uger før lukkedagen. Tilmeldingen lukkes cirka 6 uger før lukkedagen. Ved behov for fællespasning i uge 29 og 30, er det muligt at tilmelde dit barn ca. 12 uger før uge 29 og tilmeldingen lukker ca. 10 uger før uge 29. 

Akut behov for pasning

Skulle du være i den situation, at du uventet har brug for pasning efter tilmeldingsfristen skal du kontakte lederen i dit barns børnehus.

Ønsker du mere information om lukkedage og fællespasning, er du velkommen til at spørge i dit barns dagtilbud.

 



Feedback

Sidst opdateret

08.04.2021

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen