Spring til indhold

Samarbejde i hverdagen

Læs om hvordan vi understøtter familien, barnet, skoler og daginstitutioner i hverdagen.

Udviklingsmøde og netværksmøde

Når der er brug for dialog og samarbejde med andre faggrupper omkring et barn i en udsat position, er der to muligheder:

  • Udviklingsmøde, her deltager forældre, personale & daglig leder i skole/daginstitution og PPR-psykolog, sprogkonsulent, fys/ergo-terapeut eller sundhedsplejerske fra Børneindsatsen
  • Netværksmøde, her deltager forældre, personale & daglig leder i skole/daginstitution og sagsbehandler fra myndighed i Børneindsatsen samt eventuelt andre fagpersoner fra Børneindsatsen

Begge møder har fokus på at finde løsninger på de udfordringer som barnet og dets omgivelser oplever. Til mødet deltager de fagpersoner som vurderes at være relevante for, at der kan findes gode løsninger. Forældrene deltager altid på møderne.

Møderne har fokus på at der i fællesskab besluttes, hvilke handlinger der skal igangsættes for at imødekomme de udfordringer, som barnet står i. Det er vigtigt at handlinger er meget konkret formuleret, og at det er tydeligt, hvem der er ansvarlig for handlingen.

På næste møde følges op på de aftalte handlinger og indsatser – virker de og fører de til den ønskede forandring? Hvis de ikke gør det, skal man forholde sig til, om handlingerne skal fortsætte, justeres eller ændres. Samtidig skal man hele tiden sikre, at handlingerne er meningsgivende for barnet.

Se ’beskrivelsen af udviklingsmøde’. 

Se ’beskrivelsen af netværksmøde’. 

Skema til dagsorden og referat

Vi har et skema, som bruges til det første udviklingsmøde/netværksmøde og så har vi et skema som bruges på alle opfølgende udviklingsmøder/netværksmøder. Begge skemaet fungerer både som dagsorden og som referat.

Skema til første udviklingsmøde/netværksmøde 

Skema til opfølgende udviklingsmøde/netværksmøde 

Arbejdsmøde

I enkelte tilfælde kan der opstå behov for at få afklaret forventninger, afstemt muligheder eller afdækket uenigheder mellem de fagpersoner, som er en del af samarbejdet. I sådanne tilfælde kan der afholdes et arbejdsmøde. På et arbejdsmøde må der aldrig træffes beslutning!

Se ’beskrivelsen af arbejdsmøde’. 

Konsultativt forum

Konsultativt forum er et professionelt forum, hvor Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) tilbyder sparring til det pædagogiske personale i enten dagtilbud eller skole med henblik på at understøtte den pædagogiske praksis og dermed alle børns læring og trivsel (og inklusion bredt set).

Konsultativt forum er et værktøj til tidlig forebyggelse.

Tankegangen bag konsultativt forum er, at uanset om et barn har individuelle vanskeligheder eller ej, så har vi som fagpersoner mulighed for, gennem de pædagogiske rammer vi opstiller, og de relationer vi tilbyder, at påvirke læringsmiljøet, så det bliver mere inkluderende og dermed kan rumme flere børn. Vi har større succes med at forebygge at udfordringer udvikler sig, end at løse situationer, som er kørt fast. 

Konsultativt forum har således altid fokus på pædagogisk praksis, fællesskaber og kontekster frem for enkelte individer.

Se ’beskrivelsen af konsultativt forum’. 

Mødeledelse

Som oftest vil det være den pædagogiske leder, som tager initiativ til mødet, og derfor vil det som udgangspunkt være den pædagogiske leder, der er mødeleder. Men andre aktører kan også tage initiativ til at mødet afholdes (f.eks. PPR/Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), og i disse tilfælde aftales rollen som mødeleder med den pædagogiske leder.

Mødelederen har et særligt ansvar for at sikre at denne fælles koordinering finder sted på mødet, og at familien inddrages i beslutningerne.

Der er udarbejdet en guide til mødelederen, som beskriver hvad mødelederen skal gøre før, under og efter mødet.

Se beskrivelse guide til mødeledelse

Netværkskort

For at sikre et godt og bredt samarbejde, er det vigtigt at inddrage alle relevante personer. For at få et fælles overblik over familiens netværk - både det private og det professionelle - bruger vi et netværkskort. 

Netværkskortet skal udfyldes sammen med familien og tages med på alle møder og bruges til at sikre at der er et fælles overblik over familien netværk og hvem der med fordel kan inddrages i samarbejdet.

Se ’netværkskort’. 

Samarbejdsmøder

Det strategiske samarbejde omkring alle børns læring og trivsel foregår på to måder: Samarbejdsmøde i området og samarbejdsmøde mellem områderne.

Se beskrivelse af samarbejdsmøder.



Feedback

Sidst opdateret

20.12.2019

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen