Spring til indhold

Høring af forslag til ny skolestruktur

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 7. oktober 2020 at sende forslag til ny skolestruktur i høring. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil den nye skolestruktur træde i kraft 1. august 2021. Høringsperioden løber fra 8. oktober til 3. december 2020.

Forslaget kan læses her på siden og høringssvar kan afgives via link nedenfor.

Kommunalbestyrelsen har med vedtagelse af budget 2021-24 prioriteret et økonomisk løft af folkeskolen med det formål, at alle elever skal lære endnu mere og trives endnu bedre i folkeskolen. 

I budgetaftalen for 2021-24 indgår ekstra 34,5 mio. kr. til folkeskolerne. Heraf 21,3 mio. kr. til at sikre skolerne realistiske budgetter. Herudover 10 mio. kr. til direkte kvalitetsforbedringer, fx to-voksen-ordninger, flere vejledere og kompetenceudvikling. Desuden er der afsat 3,2 mio. kr. til indførelse af ny skolestruktur.

Forslag til ny skolestruktur gældende pr. 1. august 2021 med 11 selvstændige skoler

Som det fremgår af høringsmaterialet, skal den ny skolestruktur understøtte en mere lokalt forankret skole, hvor afstanden mellem elever, forældre, medarbejdere og ledere er så kort som muligt. En skolestruktur med mindre skoler skal give en mere enkel og gennemsigtig skolestruktur med tydelig nærledelse tæt på elever og forældre i hverdagen.

Skoleområdet i Holbæk Kommune er i dag opdelt i fire områder, hvor der i hvert område er én skole, som består af tre eller flere skoleafdelinger.

Forslaget til ny skolestruktur vil betyde, at antallet af skoler ændres. Forslaget betyder, at de 4 nuværende skoler ophører og i stedet for etableres 11 selvstændige skoler.

Forslaget ændrer ikke på antallet af skolematrikler (fysiske enheder) i kommunen.

Oversigt over de 11 skoledistrikter i forslaget fremgår af nedenstående oversigt – og kan også ses på kortet i højre side. 

Læs forslaget til ny skolestruktur

Oversigt - skoledistrikter, forslag til ny skolestruktur

 

Giv høringssvar

Du kan give høringssvar fra 8. oktober til 3. december. Høringssvarene kan ses på hjemmesiden efter den 3. december.


Feedback

Sidst opdateret

09.10.2020

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen

Forslag til ny skolestruktur

Åbn kortet via linket og se forslaget til ny skolestruktur med 11 skoledistrikter.

Se kortet i stort format

Via linket får du mulighed for at taste din adresse ind øverst og kan derved se, i hvilket skoledistrikt I bor.

De nuværende fire skoledistrikter kan ses på hjemmesiden under Find skoler og dagtilbud.