Spring til indhold

Kulturrygsæk

Hvad er en kulturrygsæk?

En Kulturrygsæk er en række obligatoriske forløb for alle børn og unge i dagtilbud og skole i Holbæk kommune. Kulturrygsækken tilbyder børn og unge oplevelser, hvor kultur-, forenings- og erhvervsliv samarbejder med dagtilbud og skole om at tilbyde børn og unge mangfoldige lokalt forankrede læringsmiljøer, hvor kunst, kultur og foreningsliv er koblet til dagtilbuddenes og skolernes dannelsesopgave, og hvor børnene engageres i læreprocesser i og med deres nærmiljø.

Kulturrygsækken tager afsæt i:

  • Obligatoriske forløb i hele barnets opvækst, som udvikles i samarbejde med kulturaktør, dagtilbud og folkeskole.
  • Udvikling af målrettet kompetenceforløb for pædagoger og lærere.
  • Udvikling af fagspecifkke forløb, f.eks. til Dansk, Matematik, Håndværk & Design, Naturfag, mm.
     

Forløb med Kulturrygsæk:

Kystliv - 6. årgang

Praktisk arbejde om kystlivet ved Holbæk Fjord

Bankede næver

Styr Isefjordsjollerne sikkert i havn via din viden og kendskab til sejl, vind, reb og træ.
Gennem undervisningsforløbet opnår eleverne bl.a. kendskab til barkning og garvestoffer, forskellige træsorter og deres anvendelighed, vinden og sejlets betydning for fremdriften samt rebslåning og naturfibre. Alt sammen med udgangspunkt i den lokale traditionelle fiskerjolle.

Fag: Natur og teknologi, Matematik, Historie - lokal maritim historie

Fisker og bådebygger

Få fisken i nettet - tag med damjollen ud på fjorden og lær at sætte garn.
Gennem undervisningsforløbet opnår eleverne bl.a. viden og kendskab til fjorden som spisekammer, bæredygtig brug af naturen og lokalt fiskeri gennem 150 år.
Eleverne får desuden, via praksiserfaring, mulighed for at stifte bekendtskab til bådebyggeri gennem arbejdet med de lokale fiskejollers stager, øser og dørk.
Fag: Natur og teknologi, Madkundskab, Håndværk og design, Historie og Matematik.

Båden og vinden

Vindens betydning - få et indblik i fjordens sø og sammenhængen til de lokale fiskebådes facon.
Gennem undervisningsforløbet opnår eleverne bl.a. viden og kendskab til vind på overflader, luft i forskellige former, geometriske centre i sejlet samt fjordens vand - saltindhold/forurening/temperatur.
Eleverne får desuden, via praksiserfaring, mulighed for at stifte bekendtskab til bådebyggeri gennem arbejdet med de lokale fiskejollers mast og stager.
Fag: Matematik, Natur og teknologi, Håndværk og design samt Historie - lokal maritim historie.

Forløbet er bygget op om at lærerne har en introduktions workshop og afslutningsvis en erfaringsopsamling. 

Link til deres hjemmeside - https://kystliv.dk/

Fairplay - 8. årgang

Workshop og forestilling omkring “Den første dråbe blod”

Før

Under - Teatrets dag på skolen

  • Drama workshop del 1 - ”Forestil jer/hvis jeg siger…”
  • Forestillingen - “Den første dråbe blod”
  • Drama workshop del 2 - ”Hotseating” & ”After-talk”
  • Drama workshop del 3 - Evaluering med brug af teknikker fra ”Forumteater”

Efter

  • Eleverne arbejder videre med undervisningsforløbet i relation til de udvalgte fag og fagmål.
  • Erfaringsopsamling for lærere

Fag: Dansk, samfundsfag, Historie og kristendomskundskab 

Læs mere om teatret Fair Play  https://www.fairplay.dk/



Feedback

Sidst opdateret

17.08.2020

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen

Politisk initiativ

Kulturrygsækken er et politisk initiativ, mellem udvalg for Kultur & Fritid og Skole & Børn,  om at understøtte udviklingen af kunst og kultur for alle.

 

Kulturrygsækken har opstart august 2020 og udvikles over de næste 4 år til at alle børn og unge oplever kunst og kultur.

 

Skolen i virkeligheden

Vil du være med til at give eleverne i folkeskolerne i Holbæk kommune mulighed for at arbejde med  virkelighedsnære problemstillinger i deres hverdag?

Se mulighederne  her