Spring til indhold

Sprog og læsestrategi

Strategi for sprog - og læseudvikling sætter rammer og retning for de nye sprog- og læsekompetencer, som gør børn i stand til at opnå personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundet.

Alle børns sprog og læsning – En strategi for sprog og literacy i Holbæk Kommune

Børn, som i dag går i vores dagtilbud og skoler, møder tale- og skriftsproget gennem mange typer medier; computer, telefon, tv, iPad, bøger osv. Læsning har dermed ændret sig fra at være noget, der primært foregår gennem bøger, til at foregå i mange sammenhænge og i mange typer af medier. Børn skal kunne forstå, fortolke, skabe og bearbejde sprog og tekster i alle disse forskellige omgivelser. Begrebet læsning er dermed blevet kraftigt udvidet. Derfor kaldes det for literacy.

Børn i Holbæk kommune skal udnytte deres potentiale mest muligt, uddanne sig og have mod på livet. For at opnå dette, støtter fagprofessionelle op om børn og unges sprog- og læseudvikling i samarbejde og dialog med forældrene. Dette gøres gennem fokus på 4 udviklingsområder; systematik, faglighed, samarbejde og læringsmiljø, der danner grundlaget for arbejdet i både dagtilbud og skole. Dette kan læses om i Holbæk kommunes strategi, der dækker børn fra 0 – 18 år; Alle børns sprog og læsning – En strategi for sprog og literacy i Holbæk Kommune.

Alle børns læring tages alvorligt – ikke mindst elever i læse-/skrivevanskeligheder. Derfor kan lærere og pædagoger få viden fra Beskrivelse af Holbæk Kommunes indsats for ordblinde – vejledning og inspiration til skolerne. I dokumentet; Indsatser for ordblinde i Holbæk Kommune, kan forældre læse om afdækning, indsats og forældresamarbejde, samt hvad vejen er fra bekymring til afklaring. De kan også søge om mere information i dokumentet; Ordblinde – Forslag til viden.

Alle børns sprog og læsning – En strategi for sprog og literacy i Holbæk Kommune.

Beskrivelse af Holbæk Kommunes indsats for ordblinde – vejledning og inspiration til skolerne.

Indsatser for ordblinde i Holbæk Kommune.

Ordblinde – Forslag til viden.


Få mere viden om ordblindhed

Som forælder kan du få mere viden om ordblindhed på Ordblindhed.dk - https://www.ordblindhed.dk/

Gennem tekst og film kan du fx få et overblik over Ordblindetesten, tidlig indsats, og hvad du kan gøre som forælder for at støtte dit barn. På Ordblindhed.dk kan du også få viden om, hvilke muligheder dit barn senere har for støtte i uddannelse og på jobbet.

Film om ordblindhed

Film om ordblindhed kan se her. Den findes på 6 sprog.

Filmens mission er at fortælle, at med hårdt arbejde, solid støtte fra alle voksne og med brug af de mange gode digitale værktøjer, der er til rådighed i dag, behøver ingen at lade sig bremse af ordblindhed.

Ordblinde kan og skal derfor også gå efter deres drømme.

 



Feedback

Sidst opdateret

06.05.2020

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen