Skriftlig kommunikation og dialog med forældrene

Det er afgørende, at det pædagogiske personale, der er tæt på barnet, kan videreformidle sin viden om og oplevelser af barnet på en hensigtsmæssig og konstruktiv måde.

Her er nogle gode råd til, hvordan du skaber tillidsvækkende og konstruktiv kommunikation med forældrene til børn i dagtilbud.

12 råd til skriftlig kommunikation

1. Brug en tjekliste

Brug denne liste, inden, under og efter du skriver din tekst. Så har du bedre overblik over, om du har husket de elementer, der gør din tekst til god kommunikation.

2. Find formålet

Inden du går i gang med at skrive, skal du have gjort dig klart, hvad hovedformålet med præcist denne tekst er. Skal forældrene gøre noget aktivt, eller er det blot information?

3. Vinkl din tekst

Det vigtigste skal først. Overskriften på din tekst skal derfor indeholde dit hovedbudskab. Gentag dit hovedbudskab i tekstens indledning.

4. Skriv i en uformel tone

Skriftlig kommunikation giver automatisk en større afstand til modtageren end mundtlig. Gør afstanden mindre ved at skrive i en uformel og vedkommende tone.

5. Skriv "du"

Henvend dig altid direkte til den enkelte forælder. Så bliver teksten mere konkret og mindre formel.

6. Skriv "vi" eller "jeg"

Når du skriver "vi" eller "jeg", gør du sproget aktivt, afsenderen tydelig og teksten mindre formel.

7. Skriv kort

Lav korte sætninger, så bliver din tekst nemmere at læse. Gør samtidigt din samlede tekst kort. Det er sværere at læse på skærm end på papir.

8. Lav mellemoverskrifter

Er din tekst længere end fem-syv linjer (på intra – ikke i Word), så lav en mellemoverskrift, så teksten bliver overskuelig.

9. Tydeliggør forventninger

Gør det tydeligt, hvis du forventer, at forældrene skal give en tilbagemelding på din kommunikation. Det kan du eksempelvis gøre med en mellemoverskrift eller andet, der fremhæver teksten.

10. Fortæl om "next step"

Hvis din kommunikation indeholder information om større ændringer/beslutninger, så husk at skrive hvad forventningerne til processen er, og hvornår forældrene kan forvente en opfølgning.

11. Åbn op for dialog

Afslut gerne din tekst med, hvem forældrene kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål til indholdet (medmindre det giver sig selv).

12. Få sparring

Få en kollega til at læse din tekst. Er den skrevet forståeligt og overskueligt?

BUPLs oplæg om skriftlighed for pædagoger

BUPL har udgivet en artikel, der kan være værd at kigge på i forbindelse med skriftlighed og forældrekommunikation. Du finder artiklen ved at klikke på linket herunder: 

Tænk før du skriver

Inspiration til god dialog med forældrene - inspirationsark

Et godt samarbejde mellem forældre og dagtilbud beror på tillid, respekt og dialog og foregår på tre niveauer: individuelt, i forældregruppen og i forældrebestyrelsen. Se inspirationsarket fra EVA her:

Klik på linket for at komme til materialet 



Feedback

Sidst opdateret

19.09.2017

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen