Bliv frivillig mentor

Du kan gøre en forskel! Som frivillig mentor er du med til at hjælpe en ung med at komme i gang med en uddannelse eller med at blive i den uddannelse, som den unge er i gang med.

Frivillig mentor, er det noget for dig?

Som frivillig mentor er du med til at hjælpe en ung med at komme i gang med en uddannelse eller med at blive i den uddannelse, som den unge er i gang med. De unge har forskellige slags udfordringer, så der er brug for mentorer med forskellige baggrunde, erfaringer og køn.

Som frivillig mentor skal du regne med at bruge 8–10 timer om måneden sammen med den unge. Derudover inviteres du til at deltage i 4–6 netværksmøder om året. Her mødes alle de frivillige mentorer til sparring, orientering om nye tiltag og oplæg fra gæsteundervisere mm.

Du kan gøre en forskel ved at støtte og hjælpe unge med forskellige udfordringer i livet, på vej mod uddannelse. De unge mentees er unge mennesker, der har brug for en voksen i deres liv til at støtte dem i forskellige forhold, som for eksempel valg af uddannelse, budgetlægning eller én at snakke med, når livet er svært.

Der er brug for voksne med forskellige kompetencer, så de unge kan få en mentor, som de passer sammen med for eksempel i forhold til uddannelsesvalg, interesser eller noget helt tredje. Vi har brug for både:

  • Unge med lyst til at være ung-til-ung-coaches
  • Erhvervsaktive med gode kontakter i erhvervslivet
  • Seniorer, efterlønnere eller pensionister med masser af livserfaring og god tid.

Har ovenstående fanget din interesse, eller vil du gerne høre mere om det at være frivillig, så kontakt:

Pia Thim Petersen
E-mail: piape@holb.dk
Telefon: 7236 4128



Feedback

Sidst opdateret

30.08.2017

Ansvarlig redaktør

Anna Huge-Christensen