Spring til indhold

Skolevejledning

Der er en uddannelsesvejleder tilknyttet alle skoler i Holbæk Kommune og alle elever vil løbende modtage kollektiv vejledning i 7. til 10. klasse.

I 8., 9. og 10. klasse skal alle elever have vurderet deres uddannelsesparathed. Eleverne bliver vurderet af deres skole. Hvis en elev bliver vurderet ikke-uddannelsesparat til den ønskede ungdomsuddannelse, igangsættes der et samarbejde mellem elev, forældre, skole og uu-vejleder.

Du kan læse mere om parathedsvurderingen her.

Elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate, vil få tilbud om individuel vejledning af uu-vejlederen. Uddannelsesparate elever kan søge vejledning hos eVejledningen.

 

Uddannelsesplan

Uddannelsesplanen udfyldes i forbindelse med ansøgningen til 10. klasse eller en ungdomsuddannelse og udfyldes både i 9. og 10. klasse. Forældre og elever kan logge ind på uddannelsesplanen på optagelse.dk.

Alle elever i 9. og 10. klasse vil modtage kollektiv vejledning om uddannelsesplanen og ikke uddannelsesparate elever vil få tilbudt individuel vejledning af uu-vejlederen.

Deadline for afsendelse af uddannelsesplanen er 1. marts.

 

Introkursus og brobygning

På intro- og brobygningsforløbene får eleven mulighed for at besøge en eller flere ungdomsuddannelser. På den måde får eleven en forsmag på undervisningsformen og undervisningsmiljøet. I den kollektive vejledning vil uu-vejlederen fortælle nærmere om disse forløb og tilmeldingen til dem.

 

8. klasse - introkursus

Introkursernes varighed er 5 dage. Eleverne deltager på en introdag i efteråret (Skills-dag på erhvervsuddannelserne). I foråret besøger eleverne forskellige ungdomsuddannelser, som bliver sammensat i en pakke, hvor eleverne deltager klassevis.

 

9. klasse - brobygning

Hvis en elev har behov for at komme på endnu et besøg på en ungdomsuddannelse, har han/hun mulighed for et besøg af 2-5 dages varighed.
Dette vil uddannelsesvejlederen informere om i starten af 9. klasse.

 

10. klasse - brobygning

I 10. klasse er der obligatorisk brobygning i minimum 5 dage. Dette vil uddannelsesvejlederen informere om i starten af 10. klasse.

 

Erhvervspraktik

Der er mulighed for erhvervspraktik i 6. til 10. klasse.

På de fleste skoler er der fastlagt nogle bestemte uger af året, hvor eleverne har mulighed for at komme i erhvervspraktik. Har en elev særlige behov, er der også mulighed for erhvervspraktik på andre tidspunkter.

Praktikaftalen laves i samarbejde med elevens skole. UU Holbæk sørger herefter for, at eleven er forsikret i praktikperioden



Feedback

Sidst opdateret

15.08.2019

Ansvarlig redaktør

Anna Huge-Christensen