Småbørn

Dit barn vil få den første invitation til tandplejen, når barnet er 2 ½ år. Skulle du inden da have brug for råd, vejledning eller et kig på barnets tænder, er du velkommen til at kontakte os.

Ved det første besøg vil vi tale med jer om:

  • Kost og søde drikke i forbindelse med tænder
  • Sunde mellemmåltider
  • Tandbørstning
  • Introduktion til brugen af den kommunale tandpleje

Første gang barnet møder tandplejen er omkring 2½ års alderen. I vil automatisk få en indkaldelse. Skulle I inden da have brug for råd, vejledning eller et kig på tænderne, er I altid velkomne til at ringe til os.

Formålet ved det første besøg er, at barnet og I kommer ind og ser, hvordan vi bor, og hvad vi laver. Men vi har også denne dag afsat tid til, at en snak om barnets tandsundhed og trivsel. I har derfor mulighed for at stille spørgsmål og få en snak om tandbørstning, sut, kost eller andre emner, som optager jer omkring barnets sundhed og tænder.

Tryghed er vigtigt

Ved det første besøg viser og fortæller vi barnet om sug, vand, luft, lys, spejl. De bliver også inviteret til at få en køretur i stolen. Har de lyst tæller vi tænderne.

Børn er forskellige. Nogle børn har brug for en langsommere start end andre Det er derfor også forskelligt, hvor hurtigt det enkelte barn vænner sig til tandlægebesøg. Alt efter behov, kan det derfor i starten være nødvendigt med flere besøg i tandplejen, hvor barnet vænner sig til en ny situation.

Alle intervaller tilpasses det aktuelle behov og vurderes ved hver undersøgelse. Intervallet vil max. være 18 måneder.

Forældredeltagelse

For at kunne tilbyde de bedste rammer for dit barns tandlæge besøg, vil vi gerne have at du som forælder deltager i undersøgelser såvel som behandlinger.
Indtil barnet er 10-12 år, er ansvaret for tænder og tandbørstning overvejende forældrenes. Derfor er det godt, hvis vi kan have en direkte kommunikation med jer.

I Danmark har en stor del af børn og unge en høj tandsundhed. Derfor vil tandlægebesøg for langt de fleste børn dreje sig om et enkelt besøg årligt. For nogle aldersgrupper måske mindre.

 

Far Boerster Paa Lyshaaret Pige

Børnetandbørstning

Det er vigtigt, at du som forælder tager ansvaret for dit barns tandbørstning.

Det anbefales, at forældre børster tænderne på deres børn frem til 10 års alderen, hvor efter børnene løbende overlades ansvaret for tandbørstningen.
Børnene skal løbende øve sig i at børste tænderne rene. Et hjælpemiddel til at kontrollere om tænderne er blevet rene kan være "sladrepiller", der farver efterladte bakterier (kan købes på apoteket).

Sut og sutteflaske

Sutten skal være så lille som muligt, med ring og skjoldet skal bue væk fra munden. En ventilsut fylder mindre i munden, da luften kan trykkes ud

Børn der bruger sut kan udvikle "suttebid" af forskellig grad. Jo længere tid barnet bruger sut, jo større risiko vil der være for, at barnet udvikler "skæve tænder" som det senere kan blive nødvendigt at rette med en bøjle .

Tandplejen tager gerne imod sutter, som der ikke længere er brug for.

En sutteflaske bør kun indeholde modermælkserstatning eller vand, da drikkevarer som juice, saft og kamillete med sukker giver huller i tænderne.
Sutteflaske med andet end vand bør aldrig gives efter tandbørstningen om aftenen, dvs. hverken til at falde i søvn med eller i løbet af natten.
Ved 1 års alderen bør sutteflasken ikke bruges mere.

 Frembrud

Tandfrembrud

De første tænder kommer som regel når barnet er omkring 7 måneder. Dette kan dog variere meget fra barn til barn. Normalt er det fortænderne i undermunden, som kommer først. Omkring 3 års alderen vil alle barnets 20 tænder være brudt frem.

Hvis barnet bliver urolig kan det skyldes ømhed i forbindelse med tandfrembrud. Det er en god idé at massere gummerne med en finger eller en blød babytandbørste. Det kan også hjælpe med en kold sut eller en bidering.

Amning

Amning er en sund og naturlig måde at ernære barnet på. Det anbefales, at børn udelukkende ammes til de er omkring 6 måneder, og dernæst delvis amning til 1 års alderen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at modermælken er sød og kan give huller i tænderne.
Amning bør derfor ikke foregå efter at barnet har fået børstet tænder om aftenen, og ikke i løbet af natten.
Husk at daglig tandbørstning skal starte, når den første tand bryder frem, også selvom den ikke er helt frembrudt.

Medicin

Det kan være nødvendigt at give dit barn medicin. Medicin kan indeholde store mængder sukker. Det anbefales at bruge medicin som er sukkerfrit, da det er bedre for tænderne. En anden mulighed er at børste tænderne en ekstra gang.

 



Feedback

Sidst opdateret

24.08.2016

Ansvarlig redaktør

Anders Vestergaard Lundsbjerg