Om Tandplejen

Tandplejen arbejder blandt andet for at bevare tandsundheden og at lære børn at børste tænderne helt rene.

Tandplejen arbejder for:

  • at bevare tandsundheden
  • at alle børn lærer at børste tænderne helt rene og forstår betydningen heraf
  • at hjælpe og støtte de børn, der har svært ved at klare det selv
  • at tandbehandling foregår smertefrit og i trygge rammer.

Den første invitation til at besøge tandplejen vil dit barn få, når barnet er 2 ½ år. Skulle du inden da have brug for råd, vejledning eller et kig på barnets tænder, er du velkommen til at kontakte os.

Dit barn indkaldes herefter til regelmæssige undersøgelser, og tilbydes det tilbud om forebyggelse og behandling som barnet har brug for.

Det er vigtigt, at dit barn får en god og tryg oplevelse i Tandplejen.
Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at vi på forhånd ved, om dit barn har en diagnose/sygdom, som vi skal tage hensyn til.
Du kan oplyse om evt. diagnoser/sygdomme til personalet, når du besøger klinikken, eller du kan udfylde dit barns helbredsskema via Tandplejens bookingside.



Feedback

Sidst opdateret

20.07.2017

Ansvarlig redaktør

Anders Vestergaard Lundsbjerg