Specialtandpleje

Der er mellem Holbæk kommune og Regionstandplejen indgået aftale om, at Regionen varetager Specialtandplejen.

Yderligere informationer om Regionstandplejens adresse og telefonnummer kan findes på:

Regionens hjemmeside

Specialtandplejen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje for børn og voksne som på grund af nedsat funktionalitet har vanskeligt ved at benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller den kommunale omsorgstandpleje. 

Specialtandpleje udføres af Regionstandplejen

Tilbuddet vil blive givet på regionens hovedklinik i Slagelse. Der er dog mulighed for at undersøge beboerne på bostedet Kikhøj i Holbæk.

Den enkelte patient får tilbudt tandbehandling efter behov.

Tilbuddet omfatter forebyggende og behandlende tandpleje. Der opkræves en egenbetaling på som reguleres én gang årligt. Herefter er al tandbehandling gratis.

Et fællestræk for de borgere, som indskrives i specialtandplejen, er, at de vanskeligt eller slet ikke kan benytte de øvrige tandplejetilbud, og at de vanskeligt eller slet ikke kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner. Tandplejetilbuddet må således gives under skyldig hensyntagen til personens almene funktionsnedsættelse. Behandlingsvalg og metoder vil derfor nødvendigvis afpasses den enkelte patients tolerance over for de ubehageligheder, som er forbundet med tandbehandling.

Visitation

Det er Holbæk kommune, som visiterer til ordningen. Holbæk kommune har nedsat et tværfagligt visitationsudvalg. Visitation til Specialtandpleje foretages på baggrund af et ansøgningsskema.
Blanketten/skemaet udfyldes af kommunal visitator eller pædagogisk- og sygeplejefagligt personale med et godt kendskab til patienten.

Visitation til Specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse af patientens evne og mulighed for at benytte øvrige tandplejetilbud.

Ansøgningsblanket til Specialtandplejen


Ansøgningsskema sendes til:

Tandplejens kontor
Bispehøjen 2
4300 Holbæk
eller mail: sikkerpost@holb.dk I emnefeltet skal der skrives til "Specialtandplejen"

Tandplejen videresender ansøgningen til Region Sjælland.

Der opkræves brugerbetaling. Hvis behandlingen reelt er billigere end brugerbetalingen, opkræves patienten et lavere beløb.Prisen reguleres årligt.

Børn og unge under 18 år er ikke underlagt brugerbetaling.

Du kan læse mere om regler og vilkår for Specialtandplejen i 'Bekendtgørelse om tandpleje'(BEK. nr. 1658 af 22/12/2017, kap.3). 

 



Feedback

Sidst opdateret

12.02.2018

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen