Spring til indhold

Søg ind på SOSU-uddannelsen

Her kan du læse mere om uddannelsen, hvornår der er ansøgningsfrister og finde informationer om praktik og elevplads i kommunen.

Social- og sundhedshjælper

Som social- og sundhedshjælper er din vigtigste opgave at samarbejde med borgeren om at skabe et godt hverdagsliv. Du er en vigtig person i borgerens liv.

Som social- og sundhedshjælper kan du få job på plejehjem og bosteder, i aktivitetscentre, i hjemmeplejen eller i vikarbureauer. 

Social- og sundhedsassistent

Som social- og sundhedsassistent arbejder du med sygepleje og at støtte borgeren i hans behandling eller under sygdom. Som assistent kan du arbejde på plejecentre, sygehus, hjemmeplejen, genoptræningsenheder, bosteder eller i vikarbureauer. 

Hvis du læser videre til assistent, vil du blive uddannet i håndtering og udlevering af medicin. I begge uddannelser er det vigtigt, at du har et stort personligt engagement og at du kan lide at arbejde med mennesker. 

Start på uddannelsen

Du kan tage uddannelsen på ZBC i Holbæk.

Allerede efter folkeskolen kan du starte på uddannelsens grundforløb. Du veksler mellem skole og praktik under uddannelsen, og får derfor hurtig en fornemmelse af, hvor du bedst kan lide at arbejde og med hvilken slags borgere.

Du kan læse mere om hjælper og assistent-uddannelsen på ZBC's hjemmeside. 

Læs mere om SOSU-hjælper 

Læs mere om SOSU-assistent

Videreuddannelse og merit

Som uddannet social- og sundhedsassistent kan du eksempelvis læse videre til sygeplejerske, ergoterapeut, bioanalytiker eller socialrådgiver. Hvis du vil søge ind som sygeplejerske, og har arbejdet som social- og sundhedsassistent i 1 år på fuld tid eller 1½ år på 30 timer ugentligt, kan du søge merit.

At få merit betyder, at du kan blive fritaget for undervisning og eksamen i nogle bestemte fag. Du kan normalt få merit for de fag, du har taget på tilsvarende niveau på andre uddannelser.

Du kan læse til sygeplejerske på Professionshøjskolen Absalon i Holbæk

Hvis du har spørgsmål til, hvordan du søger merit, skal du kontakte din studievejleder.

Kontakt din studievejleder 



Feedback

Sidst opdateret

02.08.2021

Ansvarlig redaktør

Mette Helmer-Ejlertsen