Spring til indhold

Carporte, garager, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser

Samlet areal på max. 50 m²

Følgende byggearbejder kan udføres uden byggetilladelse:

  • Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, når det samlet areal på bygningen/bygningerne er max. 50 m².

Hvis du opfører bygninger uden byggetilladelse, skal du sørge for at bygningerne bliver registreret i BBR (Bygnings- og Boligregisteret). I selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø kan du oplyse om ændringerne til BBR.

Gå til Byg og Miljø

Samlet areal over 50 m²

Er det samlede areal på bygningerne større end 50 m² skal du have en byggetilladelse.

Gå til Byg og Miljø

Almindelige bestemmelser (uafhængig af arealet)

Carporte og udhuse m.m. der opføres på helårsgrunde (enfamiliehuse, rækkehuse), må placeres ved naboskel.

Følgende regler gælder for bygninger, der opføres nærmere skel end 2,5 m.:

  • Den maksimale højde må højst være 2,5 m.
  • Den maksimale samlede længde, af de sider der vender mod skel, må højst være 12 m. Bemærk, at højden måles fra laveste punkt af oprindeligt terræn.

De første 35 m² småbygning tæller ikke med i bebyggelsesprocenten.

Carporte og udhuse på sommerhusgrunde
Disse bygninger må ikke opføres nærmere naboskel end 2,5 m. Fra 2,5 m og indtil 5 m ind på grunden må højden maksimalt være 2,5 m. Den maksimale samlede længde må højst være 12 m.

Husk også at tjekke om der er regler i en evt. lokalplan som skal overholdes.

Søg efter lokalplaner 



Feedback

Sidst opdateret

27.08.2018

Ansvarlig redaktør

Maya Camilla Bluhme